⭐ Fremragende på Trustpilot  🚚 1-2 dages levering 🦠Unikke mælkesyrebakterier  🚛Fri fragt ved køb over 750 kr. 
Tilbage til webshop


Du har sikkert hørt om loppefrøskaller, og måske bruger du det til din hest. Men hvad er loppefrøskaller egentlig og hvorfor er det så vigtigt, at vi bruger det til vores heste?


Hvad er loppefrøskaller?

Loppefrø hedder på engelsk Psysillium Husk ordet Psysillum kommer fra græsk ”Psýllos”, der betyder loppe. Måske er loppefrøskaller blevet opkaldt efter en loppe fordi, at frøene er små og de lette skaller har det med at flyve rundt.


Psyllium planten er en del af Vejbred-familien, hvor vi også har danske arter i denne kategori. Plantens navn på latin er Plantago Ovata (Fischer et al. 2004). Det er en ørkenplante, der oprindeligt stammer fra Indien og i dag dyrkes i Indien og Pakistan. Planten trives bedst i tørt og forholdsvis køligt klima – desuden er planten ret nøjsom. Yderst på frøene sidder skaller. Det er disse, som kaldes loppefrøskaller.


Psyllium planten (planten som producerer loppefrøskaller), når den blomstrer.



Hvad er forskellen på loppefrø og loppefrøskaller?

Loppefrø er betegnelsen på selve frøet, og loppefrøskaller er skallerne, som sidder uden på frøet. Loppe-frøskaller består af 85 pct. fibre og anvendes også til mennesker, når tarmsystemet er irriteret (forstoppelse, diarré mm.). Til heste bruges loppefrøskaller mest som et fodertilskud, idet de har den evne at kunne fjerne sand fra tarmen hos hesten – både som forebyggende kur, men også hvis problemet med ophobning af sand i tarmen opstår (Rodriguez-Cabezas et al. 2003).




Loppefrøskaller



Hvorfor skal man give hesten loppefrøskaller?

Når en hest går på nedbidt græs eller jord- eller sandfold, så vil hestens naturlige adfærd være at søge efter føde. Den vil lede efter græs og andre planter. Når hesten søger efter føde og så finder et enkelt græsstrå vil den rykke det op med rødder og få sand samt jord med ind i munden, der føres videre ned i tarmen.



Der er en større risiko for, at hesten får sand og jord ned i fordøjelsessystemet i perioderne forår og efterår/vinter. Idet at våde forhold under denne periode gør at græsstrå ikke sidder godt nok fast i jorden med deres rødder. I foråret og efterår/vinter er det derfor oplagt, at du bruger loppeførskaller til din hest.


Hvordan virker loppefrøskaller?

Loppefrøskaller består hovedsageligt af et højt forgrenet kulhydrat, som er polysakkarid og betegnes arabinoxylan. Det er dette kulhydrat, som er årsag til den særlige egenskab, der er ved loppefrøskaller. Fibrene (kulhydratet) laver en gel-agtig væske, som er ufordøjeligt for tarmens mikroorganismer. Gelen kan derfor om kapsle sand og jordpartikler, og føre det med ud med hestens afføring.


Den særlige gel-dannelse sker, når skallerne kommer i berøring med væske. Derfor skal man ikke blande loppefrøskaller i foder, hvor det er tilsat vand, for sår geledannelsen før loppefrøskallerne er kommet ned i hestens fordøjelsessystem. Undersøgelser viser, at loppefrøskallerne er i stand til at binde op til mere end 40 gange deres egen vægt i vand.


Et udenlandsk studie har vist, at loppefrøskallerne foruden at fjerne sand- og jordpartikler også sænker blodsukkeret samt insulinkoncentrationen i blodet hos heste (Moreaux et al. 2011). Desuden har loppefrøskaller den virkning, at de stimulerer tarmens bevægelser og nedsætter foderets hastighed igennem tarmen.


Hvilke loppefrøskaller er bedst til min hest?

Loppefrøskaller-produkter findes i mange udformninger. Hvilken slags man vælger kommer an på hvilken type af hest man har. Nogle heste kan nemlig slet ikke lide når loppeførskallerne er i løs form og så klistrer mellem tænderne. Har man en sådan hest er det bedst at vælge pelleterede loppefrøskaller, som f.eks. SandXpell.



Kan Chiafrø erstatte loppefrøskaller?

Chiafrø er et tilskud, som tilfører kalk, omega-3 og antioxidanter, men de har ikke den geleagtige effekt og kan derfor ikke erstatte loppefrøskaller.



Hvor meget loppefrøskaller skal min hest have?

Ved brug af det produkt, som Godebakterier.dk har valgt at have i sortiment, SandXpell, så skal du give din hest 70 gram 2 ganger per dag, i 7 dage. Hvis du har en pony/en plage så skal den have 35 gram 2 ganger/dag i 7 dage.



Du kan lave et sandtest på din hest (se i videoen her hvordan du gør) og viser det sig, at hesten har sand i tarmen så kontakt din dyrlæge for råd og vejledning med hensyn til dosering af loppefrøskaller. Hesten kan have sand i tarmen, uden at man kan se det på sandtesten, den er kun vejledende. For at finde ud af, hvor meget sand, som hesten har i tarmen, så skal dyrlægen røntgenfotografere hesten.


Må man blande loppefrøskaller i vådfoder f.eks. Mash eller Roepiller?

Det anbefales at man serverer loppefrøskaller tørt til hesten, da den særlige gel-dannelse sker, når skallerne kommer i berøring med væske. Det betyder, at hvis man blander loppefrøskallerne med vådt foder, sår geledannelsen før loppefrøskallerne er kommet ned i hestens fordøjelsessystem.


Kan jeg bruge loppefrøskaller hver dag til min hest?

Loppefrøskaller optager væske fra tarmen, samt at de stimulerer tarmens bevægelser. Som udgangspunkt skal loppefrøskaller derfor kun bruges som kur således, at de ikke udtørre tarmens celler eller gør tarmen sløj. Tal altid med din dyrlæge, hvis det er at din hest er tilbøjelig til at spise sand eller jordpartikler således at din dyrlæge kan vejlede dig i dosering og i hvor lang tid din hest skal have loppefrøskaller.



SandXpell – pelleterede loppefrøskaller

Hos Godebakterier har vi valgt SandXpell, som de loppefrøskaller vi har i sortiment. Dem har vi valgt, da de er pelleteret. Dette gør, at de klistrer mindre i hestens mund, når de bliver spist, samt at de har en neutral smag. Derudover så indeholder SandXpell hørfrø olie og Bentonit. Bentonit er en vulkansk ler som har en høj koncentration af mineraler, herunder silica, calcium, magnesium, natrium, jern og kalium. Den har den egenskab, at den absorberer og fjerner toksiner, tungmetaller, urenheder og kemikalier. SandXpell findes i 4 kg og 10 kg spand.


Hvad koster det at bruge loppefrøskaller til hesten?

En kur med SandXpell koster ca. 99 kr. for en stor hest, og du skal kun bruge det 7 dage/måned, hvilket er nemt. Det må man sige er en relativt lille udgift i forhold til, at du ved at bruge SandXpell kan understøtte en ren tarm og dermed et velfungerende fordøjelsessystem.


Fordele ved at bruge mælkesyrebakterier sammen med loppefrøskaller til hesten

​Hvis hesten er tilbøjelig til at få sand og jord i tarmen, så er det oplagt at kombinere OnlyGoodHorse mælkesyrebakterier med SandXpell loppefrøskaller. Sand og urenheder ændrer nemlig miljøet for mælkesyrebakterierne i tarmen, hvilket kan lede til at de mindsker i antal. Ved at tilføre OnlyGoodHorse sikrer du antallet mælkesyrebakterier der er tilstede i tarmen, og dermed et velfungerende fordøjelsessystem hos hesten.


Syntes du denne artikel var brugbar så del den gerne med dine hestevenner.

Kildehenvisning

Fischer, M., N. Yu, R.G. Gray, J. Ralph, L. Anderson and J.A. Marlett (2004): The gel-forming polysac-charide of psyllium husk (Plantago ovata Forsk). Carbohy. Res, 339 (2004), pp. 2009-2017.

Moreaux, S. J. J.;J. L. Nichols; J. G. P. Bowman and P. T. Hatfield (2011): Psyllium Lowers Blood Glu-cose and Insulin Concentrations in Horses. April 2011, Pages 160-165.

Rodriguez-Cabezas, M.E., J. Galvez, D. Camuesco, M.D. Lorente, A. Concha and O. Martinez-Augustin (2003): Intestinal anti-inflammatory activity of dietary fiber (Plantago ovata seeds) in HLA-B27 transgenic rats. Clinical Nutrition, 22 (2003), pp. 463-471.



Jeg håber at du finder denne artikel brugbar.

Om du har spørgsmål så kan du altid kontakte mig her

Få flere gode tips om hvordan du opretholder et godt velvære hos din hest. Meld dig til vores informations e-mail som indeholder information baseret på forskning og gode tilbud. 

Du får ved tilmelding en rabatkupon med -10% rabat du kan bruge i webshoppen. 




Vi respekterer dit privatliv. Informationsbrevet kan blive opsagt til enhver tid. Dine oplysninger bruges kun til at udsende informationsbreve og anden markedsføring i henhold til vores persondatapolitik.
TRUSTPILOT