Denne tid af året er der mange hesteejere, som oplever et skift i hestens temperament. Hesten ser ud og føles træt under ridning, nogle kan være meget følsomme i huden og for eksempel reagere når den bliver striglet.
Hesten er ved at skifte pels og det er hårdt for hestens krop. Ny pels skal dannes og kroppen skal af med affaldsstoffer. Det er her mange hesteejere giver sin hest et tilskud af B-vitamin, men det er slet ikke sikkert at det er nødvendigt. Læs videre så får du vide hvorfor.
Protein er kilden til ny pels
Skift til en ny pels kræver protein. Hestens pels består nemlig til 95% af protein. Hvis hesten har mangel på protein i perioden, hvor den skifter pels, kan det resultere i en tynd og glansløs pels, samt andre hudproblemer (Scott & Miller, 2003).
En hest, som får for lidt protein, når den skifter pels, kan også miste en del af sine muskler. Hestens krop prioriterer nemlig at sætte ny pels foran at sætte nye muskler (opbygning af muskler kræver protein).
Vigtigt med energi
Det er også vigtigt, at hesten får den rigtige mængde energi fra sit foder under pelsskiftet. Hvis foderplanen indeholder for lidt energi, bruger hestens krop proteinet, som energikilde i stedet, hvilket vil resultere i mangel på protein (NRH, 2007).
B-vitamin måske ikke nødvendigt
Flere hesteejere tror, at hesten har brug for ekstra B-vitamin under pelsskifte. Det findes der dog ikke noget belæg for hvis man læser i forskningslitteraturen (Grondahl, 2011) (Bergman,2017).
B-vitamin er vigtig for stofskiftet, men produceres af hesten selv i stortarmen. Hvis hesten har en velfungerende tarm, klarer den at producere sit behov af B-vitamin der. Har hesten derimod været udsat for tarmforstyrrelse den seneste tid, så kan det være godt med et tilskud af B-vitamin.
Hestens behov af B-vitaminer er forskelligt afhængig af hestens alder, køn, vægt, om den er drægtig eller giver mælk til et føl, hvor meget den arbejder og hvor god hestens tarmfunktion er (Crandell, 2001). Funktionen af særligt stortarmen er en vigtig faktor for om hesten har behov af ekstra B-vitaminer eller ikke.
En velfungerende tarm er A og O.
I tarmen optages de næringsstoffer, som hesten indtager via sit foder. Derfor er det vigtigt, at tarmen er velfungerende, således at den kan klare sit vigtige arbejde.
En måde at støtte hestens tarmfunktion på, er at sikre at mikrobiotaen (også kendt som tarmflora) har flere antal af de GODE bakterier end DÅRLIGE.
De gode bakterier i tarmene er følsomme, og man skal passe godt på dem. De har fantastiske egenskaber, men kan ved forandringer som stress, dårlig foderkvalitet, hård træning m.m. komme i mindretal. Det kan vise sig som tynd mave, dvs. løs afføring, oppustet mave, dårligt huld, glansløs pels, dårlige hove, svækket immunforsvar og hudproblemer. Det man kan gøre for at understøtte mængden af gode bakterier i tarmen er at tilføre mælkesyrebakterier til foderstaten.
En af de nemmeste og bedste måden at passe på tarmfunktionen er at fodre sin hest flere ganger per dag med et grovfoder dvs. hø eller wrap af god kvalitet. På den måden giver du de gode bakterierne optimale betingelser. De gode bakterier spiser kulhydrater (fibre) og når du tilfører grovfoder af god kvalitet lever de godt og kan formere sig.
Hø og wrap af god kvalitet
Hø og wrap af god kvalitet er først og fremmest fri fra muk, jord og sand partikler samt støv. Derudover er det vigtigt at høet ikke er høstet for sent, dvs. græsplantens vækstdele skal være grønne således at cellevægge i planten bliver fordøjeligt for de gode bakterier og de andre mikroorganismerne i tarmen.
Er græsset høstet for sent, dvs. at det ligner halm, så kan de gode bakterierne ikke fordøje det. Det resulterer i at antallet af gode bakterier vil falde i hestens tarm. Hø og wrap af god kvalitet er derfor afgørende for en velfungerende tarm.
Syntes du denne artikel indeholdt brugbar information så del den gerne med andre. Det kan du gøre ved at klikke her:
Madeleine Broman Toft
Indehavere Godebakterier
Du er altid velkommen at kontakte mig hvis du har spørgsmål. Her finder du mine kontakt oplysninger
Prænumerere på vores informationsbrev
Vil du have mere information omkring hvordan du kan opretholde et godt velvære hos din hest så meld dig til vores informationsbrev. Som prænumerant på informationsbrevet får du også gode tilbud på tilskudsprodukter som er specifikt udvalgte for at opretholde en velfungerende mave og tarm hos din hest. Du kan melde dig her neden,
Du får ved tilmelding en rabatkupon med -10% rabat du kan bruge i webshoppen.