Fri fragt fra. Køb 750.- Hurtig levering
Har du en hest der går på jordfold eller meget nedbidt græs, så læs med her.
Af naturen er hesten skabt til at finde og indtage føde næsten hele døgnet. Hestens krop og fordøjelsessystem er udviklet til at vandre og græsse nærmest 23 timer i døgnet.
Når vi mennesker fjerner hesten, af forskellige grunde, fra det som er naturligt for den, dvs. at vandre og spise græs, er der nogle vigtige ting, som der skal tages højde for.
Græs er hestens primære fødekilde, og indeholder vigtige næringsstoffer som protein, vitaminer og mineraler, Omega 3-fettsyrer, energi i form af kulhydrater og fedt. Alle næringsstoffer, som er vigtige for hestens krop for at kunne fungere.
De færreste ved eller tænker over at græs også indeholder mælkesyrebakterier og lipider - begge vigtige for et velfungerende fordøjelsessystem hos hesten. Hvis man forhindrer hesten i at indtage frisk græs, eller kun giver den lidt adgang til frisk græs, så kan hesten have svært at opretholde antallet af mælkesyrebakterier (hvis disse af en eller anden grund kommer i underskud). Det samme gælder lipider som har en vigtig funktion, nemlig at skabe forbindelser mellem cellerne i tarmen .
Mælkesyrebakterierne har flere vigtige opgaver i hestens tarmsystem. 70 % af hestens immunforsvar sidder i tarmen, og mælkesyrebakterierne arbejder som en del af immunforsvaret med at identificere og forsvare hestens krop mod uønskede bakterier, som kommer ned i tarmen.
En af de andre vigtige opgaver, som mælkesyrebakterier har, er at nedbryde det foder, som kommer ned i hestens tarm, så det kan omdannes til næringsstoffer. Hvis hesten er tynd og har glansløs pels samt dårlige hove kan det være indikation på at tarmsystemet ikke er velfungerende. Mælkesyrebakterierne kan være i undertal, og optaget af næringsstoffer fra foderet inkl. mineraler og vitaminer kan være begrænset.
Mælkesyrebakterierne har gode betingelser i tarmen hvis de får masser af fibre at arbejde med, samt at mavesyren holdes i et neutralt syreniveau, hvilket sikres ved at hesten har stråfoder at tygge på gennem hele døgnet. Trives mælkesyrebakterierne og øges antallet nede i tarmen. På den måde bliver der flere af de gode bakterier, som kan holde stand mod de dårlige.
Der kan være flere årsager til at mælkesyrebakterier i tarmen reduceres i antal, nogle almindelige årsager er stress, hurtigt foderskift, at hesten fodres med hø eller wrap som indeholder mug og toksiner m.m. Dårlig foderhygien kan oftes genkendes ved at hesten får dårlig mave.
Lipider repræsenterer en stor gruppe af molekyler, der inkluderer fedtsyrer, fosfolipider (lecithin), galactolipider og triglycerider. Forskning viser at lipider (særlig polære lipider) er vigtige, da de skaber forbindelserne mellem cellerne, og er dermed med til, at der opstår en barriere mod mavesyre. Hvis barrieren ikke er der, kan der opstå irritation på mave- og tarmslimhinden. Lipiderne styrker barrierens uigennemtrængelighed, og er derfor også med til at forhindre at toksiner (giftstoffer som blandt andet kan komme ind med foder af dårlig hygiejnisk kvalitet) kommer ud igennem tarmvæggen og videre ud i hestens blod.
Der kan være mange årsager til, at en hest ikke må få græs;
- Hesten kan være sensitiv overfor græssets skiftende sukker indhold
- Den kan have for meget huld og dermed ikke have godt af græssets høje energiindhold
- Hesten kan have hormonelle problemer, som gør den følsom overfor græsset
- Den skal præstere på et højt niveau, som ikke gør det muligt at have den på græs i længere perioder
Hvis din hest ikke må få græs, så findes der andre muligheder at tilføre både mælkesyrebakterier og lipider, gennem hestens foder.
Grundlæggende foderhygiejne er vigtigt for at hesten skal have et velfungerende mave og tarmsystem. En lang række forskellige mikroorganismer kan forekomme i foder. Nogle af disse er gavnlige, f.eks. mælkesyrebakterier som danner mælkesyre, og bidrager til at sænke pH ved ensilering. Andre, så som skimmelsvampe der har evne til at producere mykotoksiner, vil man ikke have i sin hests foder.
Ved at tilføje OnlyGoodHorse til din hests foderplan og blande det med din hests foder, understøtter du en god foderhygiejne og samtidigt bidrager til flere mælkesyrebakterier i hestens fordøjelsessystem.
Swedish Gastro Oat Oil er en olie som indeholder 15% polære lipider. Udover lipider indeholder havreolie også E-vitamin, Omega 3 og 6 fedtsyrer samt antioxidanter.
På billedet her neden ser du Heidis to islandske heste. Den sorte er 23 år og den med hvid man 3 år. Heidi bor i Norge og har brugt Swedish Gastro Oat Oil til sine heste et stykke tid og skrev til dette til os her den anden dag:
"Jeg er så veldig fornøyd med Havreoljen jeg kjøpte fra Godebakterier. Min eldre islandshest har fått appetitten tilbake etter en lang periode med litt dårlig matlyst. Jeg har bare brukt den i et par uker nå, både på han som er 25 år, og unghest på 3. Et annen merkbar endring på den eldre hesten er at avføringen er mer normal nå, den var treg tidligere enn den var før jeg begynte med oljen. "
Swedish Gastro Oat oil er drøj i brug,
En stor hest skal have 2 spiseskeer (30 ml.) per dag, en pony skal have 1 spiseske (15 ml.) per dag. En liter havreolie rækker dermed til ca. en måned.
Kilder:
Council, B.S. (2019) Benefits of Oat Oil: A Brief Review
Franklin et al. (2020) A Study of Equine Ulcers and Dietary Supplements, Global Edition, Sept. 1.
Kiviluoto et al. (1991) Exogenous surface-active phospholipid protects Necturus gastric mucosa against luminal acid and barrier-breaking agents. Gastroenterology 100 (1), 38–46.
Lindberg Yilmaz et al. (2021) European Journal of Lipid Science and Technology.
Martin et al (1981) The interaction of progesterone with mucus glycoproteins. Pharm. Acta Helv. 56 (1), 5–8.
McNeil, P.L. & Ito, S., (1989) Gastrointestinal cell plasma membrane wounding and resealing in vivo. Gastroenterology 96 (5 Pt 1), 1238–1248.
Ohlsson et al. (2014) Postprandial effects on plasma lipids and satiety hormones from intake of liposomes made from fractionated oat oil: two randomized crossover studies. Food & Nutrition Research 58 (0)
Søndergaard, E. (2009) Fodring, stress og mavesår hos heste. DJF husdyrbrug nr. 15, marts 2009.
Kolar M., et al (2019) Linoleic acid esters of hydroxy linoleic acids are anti-inflammatory lipids found in plants and mammals, Journal of Biological Chemistry
Håber du syntes denne artikel var brugbar, du er varmt velkommen at dele den med dine hestevenner.
Prænumerere på vores informationsbrev
Vil du have mere information omkring hvordan du kan opretholde et godt velvære hos din hest så meld dig til vores informationsbrev. Som prænumerant på informationsbrevet får du også gode tilbud på tilskudsprodukter som er specifikt udvalgte for at opretholde en velfungerende mave og tarm hos din hest. Du kan melde dig her neden,
Du får ved tilmelding en rabatkupon med -10% rabat du kan bruge i webshoppen.
