Gastroskopi af hest – sådan foregår undersøgelsen, og hvad koster den?

    Skrevet af Madeleine Broman Toft,  8 oktober 2026


Har du mistanke om, at din hest har mavesår? Måske er den begyndt at reagere, når du spænder gjorden, den har ændret adfærd, eller den præsterer ikke længere, som den plejer.

Det kan være svært at finde ud af, hvad der er galt. For symptomerne på mavesår er ikke altid tydelige, og de kan også skyldes andre problemer.

En gastroskopi er den undersøgelse, der gør det muligt for dyrlægen at se direkte ind i hestens mavesæk og vurdere, om der er forandringer i slimhinden.

Men hvordan foregår en gastroskopi egentlig? Skal hesten transporteres til et hestehospital, eller kan undersøgelsen foregå hjemme i stalden? Hvor længe skal hesten faste, og hvad koster det?

Her gennemgår jeg hele forløbet, så du ved, hvad du og din hest kan forvente.


1. Start med at tale med din dyrlæge

Det første, jeg vil anbefale, er at kontakte din dyrlæge og fortælle om de symptomer eller ændringer, du har observeret hos din hest. Måske er hesten blevet mere irritabel, har ændret appetit, viser ubehag ved opsadling eller har haft tilbagevendende milde koliksymptomer.

Dyrlægen kan hjælpe med at vurdere, om gastroskopi er den rigtige undersøgelse, eller om der er andre mulige årsager, som først bør undersøges.

Det er vigtigt, fordi vi ikke kan stille diagnosen mavesår alene ud fra hestens adfærd.

Gastroskopi er den mest pålidelige metode til at påvise og vurdere mavesårsforandringer i hestens mavesæk.


2. Skal gastroskopien foregå hjemme eller på en hesteklinik?

Når du og dyrlægen har besluttet, at hesten skal gastroskoperes, skal I finde ud af, hvor undersøgelsen skal foregå.

Nogle dyrlæger tilbyder at komme ud i stalden med et transportabelt gastroskop. Andre foretager undersøgelsen på en hesteklinik eller et hestehospital.


Fordelene ved gastroskopi hjemme i stalden

For nogle heste kan det være en stor fordel at blive undersøgt i deres vante omgivelser. Hesten slipper for transporten, den skal ikke læsses i traileren, og den skal ikke stå i en fremmed stald og vente på undersøgelsen.

Det kan især være en fordel for heste, der bliver urolige ved transport eller miljøskifte. Men der er også praktiske forhold at tage hensyn til. Der skal være et egnet og sikkert sted at foretage undersøgelsen, og dyrlægen skal have det nødvendige udstyr med.


Fordelene ved en hesteklinik eller et hestehospital

På en klinik er udstyr og personale til rådighed, og der er gode muligheder for at håndtere hesten under undersøgelsen. En anden fordel er, at flere klinikker tilbyder, at hesten kan indlægges eller komme ind dagen før.

Det kan være en stor hjælp, hvis du synes, det er svært at gennemføre fasten hjemme.Personalet sørger så for, at hesten bliver forberedt efter klinikkens fasteprocedure.


3. Hvor længe skal hesten faste inden en gastroskopi?

For at dyrlægen kan undersøge mavesækkens slimhinde ordentligt, skal mavesækken være så tom som muligt. Hvis der ligger hø, wrap, kraftfoder eller andet foder i mavesækken, kan det skjule de områder, dyrlægen skal undersøge.

Derfor skal hesten faste inden gastroskopien. Mange dyrlæger anvender en foderfaste på omkring 12–16 timer, men procedurerne varierer. Nogle klinikker anbefaler cirka 15 timer.

Vand skal typisk fjernes nogle timer inden undersøgelsen, men også her varierer anvisningerne mellem klinikker.

Du skal derfor altid have en konkret fasteplan fra den dyrlæge, som skal undersøge din hest.


Husk, at grovfoder også er foder

Når dyrlægen siger, at hesten skal faste, gælder det ikke kun kraftfoder. Hesten må heller ikke spise hø, wrap, halm, græs eller andre former for foder i fasteperioden. Det kan være en udfordring, især fordi heste naturligt er indrettet til at spise mange timer i døgnet.

Men fasten er nødvendig for, at dyrlægen kan gennemføre en brugbar undersøgelse.


Hvad med strøelsen i boksen?

Hvis hesten står på halm, kan den begynde at spise af strøelsen, når den ikke længere har adgang til sit normale foder. Nogle heste kan også finde på at spise spåner eller andet strøelsesmateriale.

Derfor skal du aftale med dyrlægen, hvordan boksen skal indrettes under fasten. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at anvende en særlig, sikker fasteboks eller en anden løsning, hvor hesten ikke kan spise strøelsen, men stadig kan stå forsvarligt og komfortabelt.

Det er ikke en god idé blot at fjerne al strøelse uden at have aftalt, hvordan hestens komfort og sikkerhed sikres.


4. Eksempel: Din hest skal gastroskoperes kl. 12.00

Hvis din dyrlæge har anbefalet 15 timers foderfaste og 5 timers vandfaste, kan tidsplanen se sådan ud:

Tidspunkt

Hvad skal du gøre?

Dagen før kl. 21.00

Sidste adgang til foder, herunder hø, wrap, halm og græs

Kl. 21.00 og frem

Hesten står i en sikker, aftalt fasteopstaldning uden adgang til spiseligt materiale

Undersøgelsesdagen

kl. 07.00

Vand fjernes efter dyrlægens anvisning

Kl. 12.00

Gastroskopien kan gennemføres, hvis hesten er tilstrækkeligt fastet



Det er kun et regneeksempel – ikke en fasteanvisning, du bør følge uden at have talt med dyrlægen.

Har din hest særlige behov, tidligere kolikproblemer eller andre sygdomme, skal fasteplanen tilpasses af dyrlægen.


5. Hvordan foregår selve gastroskopien?

Når hesten er klar til undersøgelsen, bliver den som regel sederet. Det betyder, at den får beroligende medicin, så den står mere afslappet og roligt under undersøgelsen. Hesten er normalt stående og ikke i fuld narkose.


Dyrlægen anvender et langt, fleksibelt gastroskop med et lille kamera og lys i spidsen.

Gastroskopet føres forsigtigt ind gennem det ene næsebor, videre gennem svælget og ned gennem spiserøret til mavesækken.


Kameraet sender billeder til en skærm, så dyrlægen kan undersøge slimhinden.

Undervejs kan dyrlægen føre luft ind for at udvide mavesækken og få bedre overblik. Der kan også skylles med vand for at fjerne slim eller foderrester fra områder, der ellers er svære at se.

Undersøgelsen varer ofte omkring 15–30 minutter, men det afhænger af hesten, udstyret og hvor grundigt de forskellige områder kan undersøges.



6. Dyrlægen undersøger både den hvide og den røde del

Hestens mavesæk består af to områder med forskellige typer slimhinde.

Den hvide del – ESGD

Den øverste, non-glandulære del kaldes ofte den hvide del.

Her kan hesten udvikle ESGD – Equine Squamous Gastric Disease.

Denne slimhinde er særligt følsom over for længerevarende kontakt med syreholdigt maveindhold, fordi den ikke har samme beskyttende slim- og bicarbonatsystem som den glandulære del.


Ved gastroskopien vurderer dyrlægen blandt andet, om slimhinden er intakt, eller om der er erosioner eller sårforandringer.

Den røde del – EGGD

Den glandulære del kaldes ofte den røde del.

Her kan hesten udvikle EGGD – Equine Glandular Gastric Disease.

Den glandulære slimhinde har sine egne beskyttelsesmekanismer, og sygdomsforandringer i dette område er ikke nødvendigvis forårsaget af de samme mekanismer som ESGD.


Dyrlægen vil derfor forsøge at undersøge både den glandulære slimhinde og området omkring mavesækkens udgang, pylorus.

Det kan være teknisk mere krævende at få et godt overblik over alle områderne.

Det er vigtigt, at begge dele bliver vurderet, fordi ESGD og EGGD er forskellige sygdomsenheder, som kan kræve forskellig behandling.


7. Hvad sker der, hvis dyrlægen finder mavesår?

Hvis dyrlægen finder forandringer, bliver de vurderet ud fra deres placering, udseende og sværhedsgrad.

Ved ESGD anvendes ofte en skala fra 0 til 4, hvor 0 betyder, at slimhinden er normal, og 4 beskriver omfattende og dybe forandringer.

Ved EGGD er vurderingen anderledes, og det er ikke altid muligt at bruge én simpel talværdi til at beskrive sygdommen.

Dyrlægen vil normalt gennemgå fundene med dig og forklare, hvad de betyder. Ofte kan du også få billeder fra undersøgelsen. Hvis der er mavesår, vil dyrlægen vurdere behovet for medicinsk behandling, ændringer i management og eventuel kontrolgastroskopi.


8. Hvad sker der efter gastroskopien?

Når undersøgelsen er færdig, skal hesten have tid til at komme sig efter den beroligende medicin.

Den må ikke få foder, før den er tilstrækkeligt vågen og har normal synkeevne igen. Dyrlægen fortæller dig, hvornår den må spise og drikke.

Nogle heste kan virke trætte og lidt usikre på benene, mens medicinen stadig virker. Derfor er det vigtigt, at hesten står et roligt og sikkert sted under opvågningen. Hvis der er fundet mavesår, får du en plan for det videre forløb.

Det kan blandt andet omfatte behandling, justering af fodring og management samt en ny gastroskopi for at kontrollere, om forandringerne er helet.


9. Er gastroskopi ubehageligt eller farligt for hesten?

Gastroskopi er generelt en rutinemæssig undersøgelse, når den udføres af en erfaren dyrlæge med korrekt udstyr. Men den er ikke helt uden ubehag eller risiko.

Hesten kan reagere, når gastroskopet føres gennem næsen og svælget. Der kan opstå mindre irritation eller næseblødning, og sedation indebærer også en vis risiko. Derfor er det vigtigt, at undersøgelsen udføres under veterinær kontrol.

For de fleste heste er det dog en undersøgelse, der kan gennemføres stående og uden fuld narkose.


10. Hvad koster en gastroskopi af hest?

Prisen afhænger blandt andet af, om undersøgelsen foregår på en klinik eller hjemme i stalden, om sedation er inkluderet, og om der kommer ekstra udgifter til kørsel, opstaldning eller efterfølgende behandling. Men hvis man søger på nettet kan man se at prisen ligger fra 2.500 op til omkring 5.500 kr (2026 -års priser). 

Når du kontakter dyrlægen, vil jeg anbefale, at du spørger efter den samlede pris, herunder eventuelle tillæg. Det er også værd at undersøge, om din hesteforsikring dækker gastroskopi, og om forsikringsselskabet kræver forhåndsgodkendelse.


11. Hvad nu, hvis gastroskopien ikke viser mavesår?

Det kan naturligvis være frustrerende, hvis din hest har tydelige symptomer, men gastroskopien ikke viser mavesår.

Men det er faktisk også et vigtigt resultat. For så ved du og dyrlægen, at I skal lede efter andre mulige forklaringer.

Det kan eksempelvis være problemer fra andre dele af fordøjelsessystemet, smerter fra bevægeapparatet, tandproblemer eller andre forhold. En normal gastroskopi udelukker ikke alle sygdomme i fordøjelseskanalen.

Den fortæller først og fremmest noget om de dele af mavesækken, som dyrlægen har kunnet undersøge.


Mit råd: Få svar i stedet for at gætte

Jeg ved fra min egen erfaring med heste, hvor svært det kan være at forstå de små signaler. Når en hest ændrer adfærd, kan vi nemt komme til at lede efter forklaringer i træningen, sadlen eller dens temperament.

Men nogle gange forsøger hesten at fortælle os, at den ikke har det godt.

Hvis der er mistanke om mavesår, synes jeg derfor, at det er vigtigt at tale med dyrlægen om muligheden for en gastroskopi. For uden en undersøgelse ved vi ikke, om der er mavesår, hvor de sidder, eller hvor alvorlige forandringerne er.

Og netop den viden er vigtig, hvis vi skal hjælpe hesten bedst muligt.

Hos Godebakterier arbejder vi med at formidle viden om hestens mave- og tarmsystem, så du som hesteejer får et bedre grundlag for at forstå din hests fordøjelse og trivsel.


Ofte stillede spørgsmål om gastroskopi hos heste

Kan man se mavesår uden gastroskopi?

Nej, symptomer alene kan ikke bekræfte mavesår. Gastroskopi er den etablerede metode til at undersøge mavesækkens slimhinde direkte.

Skal hesten i fuld narkose?

Normalt ikke. Hesten bliver typisk sederet og står op under undersøgelsen.


Hvor længe skal hesten faste?

Ofte omkring 12–16 timer uden foder, men det varierer. Vandfaste og øvrige forberedelser skal aftales med den undersøgende dyrlæge.

Kan gastroskopi foregå hjemme?

Ja, nogle hestedyrlæger tilbyder gastroskopi i stalden med transportabelt udstyr, hvis forholdene er egnede.

Hvor lang tid tager en gastroskopi?

Selve undersøgelsen tager ofte omkring 15–30 minutter. Der skal også afsættes tid til forberedelse, sedation og opvågning.

Kan hesten spise lige efter gastroskopien?

Ikke før dyrlægen har vurderet, at hesten er tilstrækkeligt vågen og kan synke normalt.


Er gastroskopi nødvendig igen efter behandling?
I nogle tilfælde anbefaler dyrlægen en kontrolgastroskopi for at dokumentere heling, især hvis symptomerne fortsætter eller behandlingen skal vurderes.

Forskning og faglige kilder

Sykes BW et al. (2015). European College of Equine Internal Medicine Consensus Statement – Equine Gastric Ulcer Syndrome in Adult Horses. Journal of Veterinary Internal Medicine.

Equine Gastric Ulcer Syndrome: An Update on Current Knowledge (2023). Gennemgang af diagnostik, sygdomsmekanismer og behandling af ESGD og EGGD.

Luthersson N et al. (2009). The prevalence and anatomical distribution of equine gastric ulceration syndrome (EGUS) in 201 horses in Denmark.

Artiklen er skrevet som generel information til hesteejere og erstatter ikke en individuel veterinær vurdering.

 

Vigtigt:  

Udtalelserne i denne artikel bør ikke bruges til at diagnosticere, helbrede eller forebygge nogen sygdom. Oplysningerne er kun til uddannelsesmæssige formål og er ikke beregnet til at erstatte rådgivning fra en fuldt kvalificeret dyrlæge. Søg altid veterinær for rådgivning og behandling af ethvert sundhedsproblem, som dit dyr har.

Syntes du denne artikel var brugbar kan du dele den med dine hestevenner.

Abonner på vores informationsbrev

Vil du have mere information om, hvordan du på bedste måde kan holde dit dyr sund og rask? Tilmeld dig vores informationsbrev. Som abonnent modtager du også eksklusive tilbud på tilskudsprodukter, der er nøje udvalgt til at støtte en sund mave og tarmfunktion hos din hest. Du kan tilmelde dig nedenfor.

Ved tilmelding modtager du en rabatkupon med 10% rabat, som du kan benytte i vores webshop