Gastroskopi af hest – sådan foregår undersøgelsen, og hvad koster den?

Har du mistanke om, at din hest har mavesår? Måske er den begyndt at reagere, når du spænder gjorden, den har ændret adfærd, eller den præsterer ikke længere, som den plejer.
Det kan være svært at finde ud af, hvad der er galt. For symptomerne på
mavesår er ikke altid tydelige, og de kan også skyldes andre problemer.
En gastroskopi er den undersøgelse, der gør det muligt for dyrlægen at se
direkte ind i hestens mavesæk og vurdere, om der er forandringer i slimhinden.
Men hvordan foregår en gastroskopi egentlig? Skal hesten transporteres til
et hestehospital, eller kan undersøgelsen foregå hjemme i stalden? Hvor længe
skal hesten faste, og hvad koster det?
Her gennemgår jeg hele forløbet, så du ved, hvad du og din hest kan
forvente.
1. Start med
at tale med din dyrlæge
Det første, jeg vil anbefale, er at kontakte din dyrlæge og fortælle om de
symptomer eller ændringer, du har observeret hos din hest. Måske er hesten
blevet mere irritabel, har ændret appetit, viser ubehag ved opsadling eller har
haft tilbagevendende milde koliksymptomer.
Dyrlægen kan hjælpe med at vurdere, om gastroskopi er den rigtige
undersøgelse, eller om der er andre mulige årsager, som først bør undersøges.
Det er vigtigt, fordi vi ikke kan stille diagnosen mavesår alene ud fra
hestens adfærd.
Gastroskopi er den mest pålidelige metode til at
påvise og vurdere mavesårsforandringer i hestens mavesæk.
2. Skal
gastroskopien foregå hjemme eller på en hesteklinik?
Når du og dyrlægen har besluttet, at hesten skal gastroskoperes, skal I
finde ud af, hvor undersøgelsen skal foregå.
Nogle dyrlæger tilbyder at komme ud i stalden med et transportabelt
gastroskop. Andre foretager undersøgelsen på en hesteklinik eller et
hestehospital.
Fordelene ved
gastroskopi hjemme i stalden
For nogle heste kan det være en stor fordel at blive undersøgt i deres
vante omgivelser. Hesten slipper for transporten, den skal ikke læsses i
traileren, og den skal ikke stå i en fremmed stald og vente på undersøgelsen.
Det kan især være en fordel for heste, der bliver urolige ved transport
eller miljøskifte. Men der er også praktiske forhold at tage hensyn til. Der
skal være et egnet og sikkert sted at foretage undersøgelsen, og dyrlægen skal
have det nødvendige udstyr med.
Fordelene ved
en hesteklinik eller et hestehospital
På en klinik er udstyr og personale til rådighed, og der er gode muligheder
for at håndtere hesten under undersøgelsen. En anden fordel er, at flere
klinikker tilbyder, at hesten kan indlægges eller komme ind dagen før.
Det kan være en stor hjælp, hvis du synes, det er svært at gennemføre
fasten hjemme.Personalet sørger så for, at hesten bliver forberedt efter
klinikkens fasteprocedure.
3. Hvor længe
skal hesten faste inden en gastroskopi?
For at dyrlægen kan undersøge mavesækkens slimhinde ordentligt, skal
mavesækken være så tom som muligt. Hvis der ligger hø, wrap, kraftfoder eller
andet foder i mavesækken, kan det skjule de områder, dyrlægen skal undersøge.
Derfor skal hesten faste inden gastroskopien. Mange dyrlæger anvender en
foderfaste på omkring 12–16 timer, men procedurerne varierer. Nogle klinikker
anbefaler cirka 15 timer.
Vand skal typisk fjernes nogle timer inden undersøgelsen, men også her
varierer anvisningerne mellem klinikker.
Du skal derfor altid have en konkret fasteplan
fra den dyrlæge, som skal undersøge din hest.
Husk, at
grovfoder også er foder
Når dyrlægen siger, at hesten skal faste, gælder det ikke kun kraftfoder. Hesten
må heller ikke spise hø, wrap, halm, græs eller andre former for foder i
fasteperioden. Det kan være en udfordring, især fordi heste naturligt er
indrettet til at spise mange timer i døgnet.
Men fasten er nødvendig for, at dyrlægen kan gennemføre en brugbar
undersøgelse.
Hvad med
strøelsen i boksen?
Hvis hesten står på halm, kan den begynde at spise af strøelsen, når den
ikke længere har adgang til sit normale foder. Nogle heste kan også finde på at
spise spåner eller andet strøelsesmateriale.
Derfor skal du aftale med dyrlægen, hvordan boksen skal indrettes under
fasten. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at anvende en særlig, sikker
fasteboks eller en anden løsning, hvor hesten ikke kan spise strøelsen, men
stadig kan stå forsvarligt og komfortabelt.
Det er ikke en god idé blot at fjerne al strøelse uden at have aftalt,
hvordan hestens komfort og sikkerhed sikres.
4. Eksempel:
Din hest skal gastroskoperes kl. 12.00
Hvis din dyrlæge har anbefalet 15 timers foderfaste og 5 timers
vandfaste, kan tidsplanen se sådan ud:
|
Tidspunkt |
Hvad skal du gøre? |
|
Dagen
før kl. 21.00 |
Sidste
adgang til foder, herunder hø, wrap, halm og græs |
|
Kl.
21.00 og frem |
Hesten
står i en sikker, aftalt fasteopstaldning uden adgang til spiseligt materiale |
|
Undersøgelsesdagen kl. 07.00 |
Vand
fjernes efter dyrlægens anvisning |
|
Kl.
12.00 |
Gastroskopien
kan gennemføres, hvis hesten er tilstrækkeligt fastet |
Det er kun et regneeksempel – ikke en fasteanvisning, du bør følge uden at
have talt med dyrlægen.
Har din hest særlige behov, tidligere kolikproblemer eller andre sygdomme,
skal fasteplanen tilpasses af dyrlægen.
5. Hvordan
foregår selve gastroskopien?
Når hesten er klar til undersøgelsen, bliver den som regel sederet. Det
betyder, at den får beroligende medicin, så den står mere afslappet og roligt
under undersøgelsen. Hesten er normalt stående og ikke i fuld narkose.
Dyrlægen anvender et langt, fleksibelt gastroskop med et lille kamera og
lys i spidsen.
Gastroskopet føres forsigtigt ind gennem det ene næsebor, videre gennem
svælget og ned gennem spiserøret til mavesækken.
Kameraet sender billeder til en skærm, så dyrlægen kan undersøge
slimhinden.
Undervejs kan dyrlægen føre luft ind for at udvide mavesækken og få bedre
overblik. Der kan også skylles med vand for at fjerne slim eller foderrester
fra områder, der ellers er svære at se.
Undersøgelsen varer ofte omkring 15–30 minutter, men det afhænger af
hesten, udstyret og hvor grundigt de forskellige områder kan undersøges.
6. Dyrlægen
undersøger både den hvide og den røde del
Hestens mavesæk består af to områder med forskellige typer slimhinde.
Den hvide del
– ESGD
Den øverste, non-glandulære del kaldes ofte den hvide del.
Her kan hesten udvikle ESGD – Equine Squamous Gastric Disease.
Denne slimhinde er særligt følsom over for længerevarende kontakt med
syreholdigt maveindhold, fordi den ikke har samme beskyttende slim- og
bicarbonatsystem som den glandulære del.
Ved gastroskopien vurderer dyrlægen blandt andet, om slimhinden er intakt,
eller om der er erosioner eller sårforandringer.
Den røde del –
EGGD
Den glandulære del kaldes ofte den røde del.
Her kan hesten udvikle EGGD – Equine Glandular Gastric Disease.
Den glandulære slimhinde har sine egne beskyttelsesmekanismer, og
sygdomsforandringer i dette område er ikke nødvendigvis forårsaget af de samme
mekanismer som ESGD.
Dyrlægen vil derfor forsøge at undersøge både den glandulære slimhinde og
området omkring mavesækkens udgang, pylorus.
Det kan være teknisk mere krævende at få et godt overblik over alle
områderne.
Det er vigtigt, at begge dele bliver vurderet,
fordi ESGD og EGGD er forskellige sygdomsenheder, som kan kræve forskellig
behandling.
7. Hvad sker
der, hvis dyrlægen finder mavesår?
Hvis dyrlægen finder forandringer, bliver de vurderet ud fra deres
placering, udseende og sværhedsgrad.
Ved ESGD anvendes ofte en skala fra 0 til 4, hvor 0 betyder, at slimhinden
er normal, og 4 beskriver omfattende og dybe forandringer.
Ved EGGD er vurderingen anderledes, og det er ikke altid muligt at bruge én
simpel talværdi til at beskrive sygdommen.
Dyrlægen vil normalt gennemgå fundene med dig og forklare, hvad de betyder.
Ofte kan du også få billeder fra undersøgelsen. Hvis der er mavesår, vil
dyrlægen vurdere behovet for medicinsk behandling, ændringer i management og
eventuel kontrolgastroskopi.
8. Hvad sker
der efter gastroskopien?
Når undersøgelsen er færdig, skal hesten have tid til at komme sig efter
den beroligende medicin.
Den må ikke få foder, før den er tilstrækkeligt vågen og har normal
synkeevne igen. Dyrlægen fortæller dig, hvornår den må spise og drikke.
Nogle heste kan virke trætte og lidt usikre på benene, mens medicinen
stadig virker. Derfor er det vigtigt, at hesten står et roligt og sikkert sted
under opvågningen. Hvis der er fundet mavesår, får du en plan for det videre
forløb.
Det kan blandt andet omfatte behandling, justering af fodring og management
samt en ny gastroskopi for at kontrollere, om forandringerne er helet.
9. Er
gastroskopi ubehageligt eller farligt for hesten?
Gastroskopi er generelt en rutinemæssig undersøgelse, når den udføres af en
erfaren dyrlæge med korrekt udstyr. Men den er ikke helt uden ubehag eller
risiko.
Hesten kan reagere, når gastroskopet føres gennem næsen og svælget. Der kan
opstå mindre irritation eller næseblødning, og sedation indebærer også en vis
risiko. Derfor er det vigtigt, at undersøgelsen udføres under veterinær
kontrol.
For de fleste heste er det dog en undersøgelse, der kan gennemføres stående
og uden fuld narkose.
10. Hvad
koster en gastroskopi af hest?
Prisen afhænger blandt andet af, om undersøgelsen foregår på en klinik
eller hjemme i stalden, om sedation er inkluderet, og om der kommer ekstra
udgifter til kørsel, opstaldning eller efterfølgende behandling. Men hvis man søger på nettet kan man se at prisen ligger fra 2.500 op til omkring 5.500 kr (2026 -års priser).
Når du kontakter dyrlægen, vil jeg anbefale, at du spørger efter den
samlede pris, herunder eventuelle tillæg. Det er også værd at undersøge, om din
hesteforsikring dækker gastroskopi, og om forsikringsselskabet kræver
forhåndsgodkendelse.
11. Hvad nu,
hvis gastroskopien ikke viser mavesår?
Det kan naturligvis være frustrerende, hvis din hest har tydelige
symptomer, men gastroskopien ikke viser mavesår.
Men det er faktisk også et vigtigt resultat. For så ved du og dyrlægen, at
I skal lede efter andre mulige forklaringer.
Det kan eksempelvis være problemer fra andre dele af fordøjelsessystemet,
smerter fra bevægeapparatet, tandproblemer eller andre forhold. En normal
gastroskopi udelukker ikke alle sygdomme i fordøjelseskanalen.
Den fortæller først og fremmest noget om de dele af mavesækken, som
dyrlægen har kunnet undersøge.
Mit råd: Få
svar i stedet for at gætte
Jeg ved fra min egen erfaring med heste, hvor svært det kan være at forstå
de små signaler. Når en hest ændrer adfærd, kan vi nemt komme til at lede efter
forklaringer i træningen, sadlen eller dens temperament.
Men nogle gange forsøger hesten at fortælle os, at den ikke har det godt.
Hvis der er mistanke om mavesår, synes jeg derfor, at det er vigtigt at
tale med dyrlægen om muligheden for en gastroskopi. For uden en undersøgelse
ved vi ikke, om der er mavesår, hvor de sidder, eller hvor alvorlige
forandringerne er.
Og netop den viden er vigtig, hvis vi skal hjælpe hesten bedst muligt.
Hos Godebakterier arbejder vi med at formidle viden om hestens mave- og tarmsystem, så du som hesteejer får et bedre grundlag for at forstå din hests fordøjelse og trivsel.
Ofte stillede spørgsmål om gastroskopi hos heste
Nej, symptomer alene kan ikke bekræfte mavesår. Gastroskopi er den etablerede metode til at undersøge mavesækkens slimhinde direkte.
Normalt ikke. Hesten bliver typisk sederet og står op under undersøgelsen.
Ofte omkring 12–16 timer uden foder, men det varierer. Vandfaste og øvrige forberedelser skal aftales med den undersøgende dyrlæge.
Ja, nogle hestedyrlæger tilbyder gastroskopi i stalden med transportabelt udstyr, hvis forholdene er egnede.
Selve undersøgelsen tager ofte omkring 15–30 minutter. Der skal også afsættes tid til forberedelse, sedation og opvågning.
Ikke før dyrlægen har vurderet, at hesten er tilstrækkeligt vågen og kan synke normalt.
Forskning og faglige kilder
Sykes BW et al. (2015). European College of Equine Internal Medicine Consensus Statement – Equine Gastric Ulcer Syndrome in Adult Horses. Journal of Veterinary Internal Medicine.
Equine Gastric Ulcer Syndrome: An Update on Current Knowledge (2023). Gennemgang af diagnostik, sygdomsmekanismer og behandling af ESGD og EGGD.
Luthersson N et al. (2009). The prevalence and anatomical distribution of equine gastric ulceration syndrome (EGUS) in 201 horses in Denmark.
Artiklen er skrevet som generel information til hesteejere og erstatter ikke en individuel veterinær vurdering.
Vigtigt:
Udtalelserne i denne artikel bør ikke bruges til at diagnosticere, helbrede eller forebygge nogen sygdom. Oplysningerne er kun til uddannelsesmæssige formål og er ikke beregnet til at erstatte rådgivning fra en fuldt kvalificeret dyrlæge. Søg altid veterinær for rådgivning og behandling af ethvert sundhedsproblem, som dit dyr har.
Syntes du denne artikel var brugbar kan du dele den med dine hestevenner.
Abonner på vores informationsbrev
Vil du have mere information om, hvordan du på bedste måde kan holde dit dyr sund og rask? Tilmeld dig vores informationsbrev. Som abonnent modtager du også eksklusive tilbud på tilskudsprodukter, der er nøje udvalgt til at støtte en sund mave og tarmfunktion hos din hest. Du kan tilmelde dig nedenfor.
Ved tilmelding modtager du en rabatkupon med 10% rabat, som du kan benytte i vores webshop








