Hvorfor heste kan mangle mælkesyrebakterier

Hvad er mælkesyrebakterier?

Mange er ikke bekendte med, at der findes små organismer i vores hestes tarme, der udfører meget vigtige opgaver for at hesten skal kunne leve og have det godt. Disse organismer er kendt som GODE bakterier, mælkesyrebakterier og mikroorganismer.

Mikroorganismer i tarmen

Mikroorganismer er en samlebetegnelse for alle organismer (se billede nedenfor), der er så små, at de ikke kan ses med det blotte øje. Nogle af disse mikroorganismer er gavnlige og afgørende for hestens sundhed og fordøjelse – de kaldes GODE bakterier eller mælkesyrebakterier.

Mikroorganismer som lever i hestens tarmsystem

Mælkesyrebakterier er naturligt forekommende og findes ikke kun i hestens tarme, men også på græs og planter. De bruges endda til at konservere foder, såsom hø, når det pakkes ind i plastik (bliver til Wrap).

Hvorfor hedder de mælkesyrebakterier?

Navnet "mælkesyrebakterier" har intet at gøre med mælk. Det skyldes, at bakterierne producerer mælkesyre som en del af nedbrydningen af sukker.

Hvorfor er mælkesyrebakterier vigtige for hestens fordøjelsessystem?

Mælkesyrebakterier er naturligt til stede i hestens mikrobiota (kendt som tarmflora). Uden disse bakterier ville hesten have svært ved at fordøje den føde, den indtager. Mælkesyrebakterier spiller flere vigtige roller:

De udgør en del af immunforsvaret ved at identificere og forsvare hestens krop mod uønskede bakterier i tarmen.
De nedbryder føde i tarmen, så den kan omdannes til næringsstoffer.
De øger antallet af gode bakterier i tarmen og opretholder tarmslimhindens funktion som en barriere mod toksiner (gifter som kan dannes under fordøjelsen).

Mælkesyrebakterier kommer ind i hestens tarm gennem føden, primært fra frisk græs og grønne planter samt en smule fra wrap. Tørt hø indeholder ingen mælkesyrebakterier, idet de forsvinder under tørringsprocessen. Et forskningsstudie sammenlignede hø og wrap, og resultaterne viste mængden af mælkesyrebakterier i den føde som vores heste lever af under en stor del af året (efterår, vinter og forår). Græsset (i høet respektive wrappen) er hentet fra den samme mark, høstet på det samme tidspunkt og indholdet er det samme. Det vil sige at det er den samme græsblanding på hele marken, hvor råvaren er hentet fra til hø respektive wrap i dette studie.

Kilde: tabel hentet fra www.triowrap.com

Som man kan se fra tabellen er indhold af mælkesyrebakterier i hø = 0 og i wrap = 4,3 log10 cfu/g foder.

Når vi af forskellige årsager, fjerner hesten fra at frit at indtage græs, forhindrer vi den også i at få mælkesyrebakterier ind i fordøjelsessystemet. Derfor kan det være godt at tilføje mælkesyrebakterier i perioder på året, hvor den ikke kan få det naturligt fra sin føde dvs. friskt græs.

Hvorfor kan heste mangle mælkesyrebakterier?

Vores hestes livsbetingelser har ændret sig drastisk, ligesom vores egne. Dagens heste lever under udfordringer som f.eks. overfyldte stalde, begrænsede folde, ensformig kost, konkurrence og intens træning. Disse faktorer påvirker hestens mikrobiota (tarmflora) negativt.

Faktorer, der kan påvirke mælkesyrebakterier i tarmen, inkluderer stress, pludselige foderskift, antibiotika og andre medicinformer, dårlig kvalitet af foder samt hård træning. Alder spiller også en rolle, da ældre heste kan opleve en reduktion i mikrobiotadiversitet, hvilket kan påvirke fordøjelsen og næringsstofoptagelsen.

Stress – f.eks. når hesten lever i en flok, hvor den ikke trives, eller hvor den står og mangler stråfoder over længere perioder, transporteres i trailer, flyt til en ny stald m.m. skabes stress hos hesten. Stressen har vist sig mindske både antal gode bakterier og mangfoldigheden af sammensætningen af bakterier i tarmen.
Foderskifte – Hvis et foderskifte sker for pludseligt eller giver for højt indtag af sukker og stivelse, så kan det påvirke antallet af mælkesyrebakterier i tarmen negativt. Bakterierne er følsomme overfor forandringer og kan mindske i antal, når foderskift sker for hurtigt.
Antibiotika og andre mediciner - har vist sig have indvirken på antallet af gode bakterier i hestens tarm. Antibiotika dræber uønskede bakterier, hvilket er vigtigt ved f.eks. en infektion, derimod skal man samtidigt være opmærksom på og tage højde for at antallet af gode bakterier også kan mindske, idet at antibiotika ikke ser forskel på om bakterier enten er gode eller dårlige.
Dårlig kvalitet på foder - Særligt stråfoder har det med at hurtigt blive dårligt, når f.eks. hø udsættes for fugt, eller en wrapballe står åben for længe. Svampesporer, toksiner, støv og mug er alle ting som negativt påvirker tarmens miljø og bakterierne som lever der.
Hård træning – når vi udsætter vore heste for hård træning og konkurrencer, så kan det have indvirkning på hestens mikrobiota og immunforsvar.
Hestens alder - At hesten har en god diversitet i sin mikrobiota er vigtigt for at tarmens skal være velfungerende og sund. Når hesten bliver ældre mindsker diversitet i mikrobiotaen, og hesten kan få det svære ved at optage mineraler og vitaminer samt andre næringsstoffer i fodret. Det kan dermed blive endnu mere aktuelt at træffe foranstaltninger, der opretholder et godt bakterie miljø hos den ældre hest.

Hvilke mælkesyrebakterier er bedst?

Hvad skal du overveje ved køb af mælkesyrebakterier til heste? Når man overvejer at købe mælkesyrebakterier, er det vigtigt at være kritisk. Ikke alle mælkesyrebakterier er robuste nok til at overleve rejsen gennem mavesyren og nå tarmen. Desuden er emballage afgørende, da mælkesyrebakterier er anaerobe og ikke kan overleve at opholde sig i længere periode hvor de er i kontakt med luft og fugt. Derfor er det vigtigt at mælkesyrebakterier kommer i portionsposer, og at de tildeles hesten lige før den skal spise dem. Flydende tilskud der indeholder mælkesyrebakterier skal normalt opbevares i køleskab for at bevare deres effektivitet.

Forskellige mælkesyrebakteriestammer giver forskellige effekter. Mælkesyrebakterier er opdelt i arter, slægter, familier og stammer. Forskellige stammer kan have varierende egenskaber, og det anbefales at vælge en stamme, der stammer fra det dyr, som mælkesyrebakterierne skal bruges til. Dette sikrer, at bakterierne tilpasser sig deres miljø og udvikler egenskaber, der konkurrerer med uønskede bakterier i tarmen.

Jeg håber at du synes informationen i denne artikel er brugbar. Hvis du har spørgsmål er du varmt velkommen at kontakte mig.

Har du lyst kan du dele artiklen med dine hestevenner, klik på del knappen for at dele artiklen.