Hvad er mælkesyrebakterier?

Ikke alle kender til det, men der lever nogle bittesmå organismer i vores hestes tarme, som har meget vigtige opgaver.

Disse små organismer har flere forskellige betegnelser så som GODE bakterier, mælkesyrebakterier og mikroorganismer.

Mikroorganismer er et fælles navn for alle de organismer (se billede oven), som er så små at de ikke kan ses med det blotte øje. Nogle mikroorganismer er gavnlige og er meget vigtige for vores hestes helbred og fordøjelse. Det er dem man kalder for GODE bakterier eller mælkesyrebakterier.

Mælkesyrebakterier er helt naturlige og findes foruden inde i hestens tarm også på græs og planter. De bruges blandt andet til at konservere ting. Det er mælkesyrebakterierne der gør, at høet bliver konserveret når det pakkes ind i plastik (bliver til Wrap). Dog er det flere forhold der skal være til stede for at konserveringsprocessen skal gå i gang, så som fugtighed og sukker. Det kan du læse om her.

Hvorfor hedder de mælkesyrebakterier?

Navnet mælkesyrebakterier har ikke noget med mælk at gøre. Årsagen til navnet er, at bakterierne danner mælkesyre, når de nedbryder sukker.

Hvorfor er mælkesyrebakterier vigtige for hestens fordøjelsessystem?

Mælkesyrebakterierne findes naturligt i hestens mikrobiota (også kendt som tarmflora). Hvis disse bakterier ikke var til stede, så ville hesten ikke kunne fordøje det foder, som den æder. Mælkesyrebakterier har flere vigtige opgaver f.eks.:

Som del af immunforsvaret identificerer og forsvarer hestens krop mod uønskede bakterier, som kommer ned i tarmen. Læs mere om hestens immunforsvar her
Nedbryder foder, som kommer ned i hestens tarm, så det kan nedbrydes og omdannes til næringsstoffer.
Forøger sig nede i tarmen således, at det er flere af gode bakterier end de dårlige
med til at opretholde tarmslimhindens funktion som en barriere mod toksiner som skabes når hesten fordøjer foder i tarmen.

Mælkesyrebakterier kommer ind i hestens tarm gennem foderet som den æder, primært friskt græs og grønne planter og lidt fra wrap. I tørt hø lever ingen mælkesyrebakterier. I et forskning studie hvor man undersøgte forskellen mellem mellem hø og wrap fandt man resultat som er vist i tabel neden. Græsset (i høet respektive wrappen) er hentet fra den samme mark, høstet på det samme tidspunkt og indholdet er det samme. Det vil sige at det er den samme græs-blanding på hele marken som indgår som råvare i hø respektive wrap i dette studie.

Forskel mellem hø og wrap — Kilde: Kilde: tabel hentet fra www.triowrap.com

Som man kan se fra tabellen er indehold af mælkesyrebakterier i hø = 0 og i wrap = 4,3 log10 cfu/g foder.

Når vi af forskellige årsager, fjerner hesten fra at frit indtage græs, forhindrer vi den også i at få mælkesyrebakterier ind i fordøjelsessystemet. Derfor kan det være godt at tilføje mælkesyrebakterier i perioder på året, hvor den ikke kan få det naturligt fra sin føde.

Hvorfor kan hesten komme til at mangle mælkesyrebakterier?

Det er ikke bare vi mennesker, der har fået ændret vores livsstil drastisk de seneste decennier. Vores heste lever også et meget anderledes liv end deres forfædre. Flere heste i én og samme stald, mindre folde at bevæge sig på, ensartet foder, konkurrence og hård træning er nogle af de udfordringer, som dagens heste lever under.

Hestens mikrobiota (tarmflora) påvirkes af mange faktorer her er nogle af de mest almenlige ting, der kan have en negativ indvirken:

Stress – når hesten lever i en flok, hvor den ikke trives, eller hvor den står og mangler stråfoder over længere perioder, transporteres i trailer, flyt til en ny stald m.m. skabes stress hos hesten. Stressen har vist sig mindske både antal gode bakterier og mangfoldigheden af sammensætningen af bakterier i tarmen.
Foderskifte – Hvis et foderskifte sker for pludseligt eller giver for højt indtag af sukker og stivelse, så kan det påvirke antallet af mælkesyrebakterier i tarmen negativt. Bakterierne er følsomme overfor forandringer og kan mindske i antal, når foderskift sker for hurtigt.
Antibiotika og andre mediciner har vist sig have indvirken på antallet af gode bakterier i hestens tarm. Antibiotika dræber uønskede bakterier, hvilket er vigtigt ved f.eks. en infektion, derimod skal man samtidigt være opmærksom på og tage højde for at antallet af gode bakterier også kan mindske, idet at antibiotika ikke ser forskel på om bakterier enten er gode eller dårlige.
Dårlig kvalitet på foder. Særligt stråfoder har det med at hurtigt blive dårligt, når f.eks. hø udsættes for fugt, eller en wrapballe står åben for længe. Svampesporer, toksiner, støv og mug er alle ting som negativt påvirker tarmens miljø og bakterierne som lever der.
Hård træning – når vi udsætter vore heste for hård træning og konkurrencer, så kan det have indvirkning på hestens mikrobiota og immunforsvar.
Hestens alder - At hesten har en god diversitet i sin mikrobiota er vigtigt for at tarmens skal være velfungerende og sund. Når hesten bliver ældre mindsker diversitet i mikrobiotaen, og hesten kan få det svære ved at optage mineraler og vitaminer samt andre næringsstoffer i fodret. Det kan dermed blive endnu mere aktuelt at træffe foranstaltninger, der opretholder et godt bakteriemiljø hos den ældre hest.

Hvad er vigtigt at tænke over, når man køber mælkesyrebakterier til sin hest?

Man skal være kritisk, når man overvejer at købe mælkesyrebakterier der findes på markedet. Det er nemlig ikke alle mælkesyrebakterier, som er robuste nok til at overleve rejsen igennem mavesyren og ned til tarmen.

Yderligere skal man også se på, hvordan mælkesyreprodukter er pakket i sin emballage. Mælkesyrebakterier er nemlig anaerobe bakterier, hvilket betyder at de ikke kan klare sig særligt længe hvis de opholder sig i et miljø med luft og fugt. Har man mælkesyrebakterier i en spand, som man åbner igen og igen, vil antallet af mælkesyrebakterier forsvinde med tiden. Mælkesyrebakterier som kommer i flydende form skal som udgangspunkt opbevares i køleskab for at overleve.

Forskellige mælkesyrebakteriestamme giver forskellig effekt

Mælkesyrebakterier er delt ind i art, slægt, familie og stam. Forskellige stammer af en og samme bakterier kan have forskellige egenskaber, og dette identificeres ved at skille dem af på stamme niveau. Forskning viser at det er en fordel at vælge en bakteriestamme der kommer fra det dyr, som mælkesyrebakterierne skal bruges til. Det skyldes, at bakterierne tilpasser sig deres miljø og udvikler forskellige egenskaber at konkurrere med, mod f.eks. dårlige bakterier som findes i tarmen.