⭐ Fremragende på Trustpilot 🚚 1-2 dages levering 🦠Unikke mælkesyrebakterier 🚛Fri fragt ved køb over 750 kr.
Skrevet af Madeleine Broman Toft, 21 april 2025.
Vinterhalvåret er højtid for kolik hos heste. Hvilket der er flere årsager til. I denne artikel vil jeg sætte fokus på en af synderne – en snavset tarm.
Ja, du læste rigtigt, en snavset tarm, tarmen er hjemsted for milliarder af mikroorganismer og blandt dem er de gode bakterier (mælkesyrebakterierne) meget kræsne. De kan nemlig bedst lide at deres hjem er rent og pænt. Hvis ikke så kan der opstå problemer.
En snavset tarm er et miljø, hvor de gode bakterier ikke trives, og resultatet kan være, at de dør. Et lavt antal gode bakterier i hestens tarmsystem gør, at de dårlige bakterier får overtaget, hvilket kan føre til fordøjelsesproblemer som tynd mave, oppustethed og andre tarmproblemer
Hvis de dårlige bakterier kommer i overtal så bliver det svært for de gode bakterierne at bekæmpe dem.
Her i Danmark har vi desværre ikke det vi i Sverige kalder for ”vargar vinter”, dvs. en rigtigt kold vinter med sne og mange minusgrader. Nej, her i Danmark lever vi med pendlende temperaturer fra minus til plus i løbet af få dage.
Måske har du lagt mærke til at græsset på sommerfolden lige nu står grønt og frodigt, til trods at det er vinter. Det er fordi at så snart temperaturen er over 5 graders varme så begynder græsset at vokse.
Når jordtemperaturen når over 7 grader, begynder de små græsfrø at spire. Hestens naturlige instinkt er at søge føde, og den vil derfor ofte finde et lille friskt græsstrå. Det smager nemlig ekstra godt, når det er helt nyt og friskt. Desværre står græsset på denne tid af året ofte løst i jorden, fordi jorden er så våd. Som følge heraf får hesten en del sand og jord med i munden, som ender videre i tarmen
Sand og jord er en dårlig cocktail for de gode bakterierne i tarmsystemet og derfor er den bedste strategi at holde tarmen fri fra snavs som sand og jordpartikler.
En nem måde at rense tarmsystemet er at give hesten loppefrøskaller. Loppefrøskaller er et naturligt fodertilskud, der effektivt kan hjælpe med at fjerne sand og jordpartikler fra hestens tarm. De består hovedsageligt af et højt forgrenet kulhydrat, som har en unik evne til at danne en gel-lignende substans, når det kommer i kontakt med væske.
Når loppefrøskallerne optager væske, danner de en gel-agtig væske, som er ufordøjelig for tarmens mikroorganismer. Denne gel omkapsler sand- og jordpartikler i tarmen, hvilket gør det muligt for hesten at udskille dem gennem afføringen.
Loppefrøskaller kan absorbere mere end 40 gange deres egen vægt i vand, hvilket gør dem særdeles effektive til at binde uønskede partikler og transportere dem sikkert ud af kroppen.
Fibrene i loppefrøskaller stimulerer tarmens naturlige bevægelser (peristaltik), hvilket hjælper med at flytte foder og affaldsmateriale gennem fordøjelsessystemet i et passende tempo.
For at sikre optimal effektivitet bør loppefrøskaller gives tørt og ikke blandes med vådt foder som mash eller roepiller. Hvis de blandes med vådt foder, kan gel-dannelsen ske for tidligt, inden skallerne når ned i tarmene, hvilket reducerer deres effektivitet. Det anbefales derfor at servere loppefrøskaller alene eller som en del af en tør foderration.
Loppefrøskaller optager væske fra tarmen og stimulerer tarmens bevægelser. For at undgå risikoen for dehydrering eller at belaste tarmen anbefales det kun at anvende loppefrøskaller som en kortvarig kur på 7 dage hver måned og maks i 6 måneder i streg. Hvorefter der skal holdes en længere pause. Tal altid med din dyrlæge, hvis din hest har tendens til at spise sand eller jord, så du kan få korrekt vejledning om dosering og behandlingsvarighed.
Hvis en tør høballe opbevares i et fugtigt miljø, eller hvis en wrapballe ikke er korrekt konserveret, kan der dannes mykotoksiner. Mykotoksiner opstår, når skimmelsvampe får optimale betingelser for at vokse. Dette sker især på denne tid af året, hvor luften er fugtig, eller hvor sultne fugle og mus laver hul i wrapballerne for at finde mad.
Mykotoksiner er giftige forbindelser og kan have en negativ indvirkning på helbredet hos både dyr og mennesker. Ordet "mykotoksiner" kommer fra de græske ord "mykes" (svamp) og "toxikon" (gift), hvilket direkte oversættes til "svampegift".
Mykotoksiner findes ofte i foder, der er blevet udsat for fugt, varme eller andre faktorer, der fremmer skimmelvækst. Indtagelse af mykotoksinforurenet foder kan medføre helbredsproblemer hos heste, herunder:
Det er vigtigt at understrege, at mykotoksiner ikke altid er synlige i foderet. De er lugtfri og smagsløse, hvilket gør dem svære at opdage uden laboratorieanalyser.
Montmorillonit er en naturlig lerart med et højt indhold af kisel (ca. 70 %). Montmorillonit ler er også kendt som Bentonit, det er den samme ler, blot hentet fra forskellige steder i verden. Den bruges ofte i landbruget som fodertilskud for at understøtte tarmens sundhed og reducere virkningerne af skadelige stoffer som mykotoksiner. Mange hesteejere har også fået øjnene op for de gode egenskaber. Udover at fjerne mykotoksiner og affaldsstoffer tilfører den også mineraler som for eksempel Kisel og sporstoffer.
Styrker immunforsvaret
Kisel stimulerer immunforsvaret og understøtter kroppens evne til at bekæmpe dårlige bakterier, hvilket forbedrer den generelle sundhed.
Vil du vide mere om Montmorillonit/Bentonit lerets egenskaber kan du læse mere om det her.
Ved regelmæssig overvågning og korrekt brug af loppefrøskaller og montmorillonit ler er det en skånsom og effektiv metode til at få renset din hests tarmsystem og understøtte din hests tarmsundhed.
Kunne du lide denne artikel så del den med dine hestevenner.
Vil du have mere information om, hvordan du på bedste måde kan holde dit dyr sund og rask? Tilmeld dig vores informationsbrev. Som abonnent modtager du også eksklusive tilbud på tilskudsprodukter, der er nøje udvalgt til at støtte en sund mave og tarmfunktion hos din hest. Du kan tilmelde dig nedenfor.
Ved tilmelding modtager du en rabatkupon med 10% rabat, som du kan benytte i vores webshop (gælder ikke sammen med andre tilbud).
