Sur mavesyre hos hund – symptomer, årsager og hvad kan du gøre?

I mit arbejde i Godebakterier taler jeg hver uge med hundeejere, som oplever, at deres hund har problemer med maven. Et spørgsmål, jeg ofte får, er:

“Kan min hund have for meget mavesyre?”

Det er faktisk ikke altid så enkelt at svare på.

For “sur mavesyre” er ikke en egentlig diagnose. Det er et udtryk, som mange hundeejere bruger, når hunden eksempelvis slikker sig om munden, synker meget, smasker, bøvser, virker kvalm, kaster gullig væske op eller virker utilpas omkring måltiderne.

Og jeg forstår godt, hvorfor man bruger netop det udtryk. For hunden kan tydeligt vise, at noget ikke føles rigtigt i maven.

Men mavesyre er faktisk en helt naturlig og vigtig del af hundens fordøjelse. Problemet er derfor ikke nødvendigvis, at hunden “har for meget syre”. Det kan lige så godt handle om irritation i mavesækken, tilbageløb fra mave, ændringer i mavens bevægelser eller andre forhold i fordøjelsessystemet.

Derfor synes jeg, det er vigtigt at se lidt bredere på problemet.

I denne artikel vil jeg gennemgå:

Hvad mener vi egentlig, når vi taler om “sur mavesyre” hos hund?
Hvilke symptomer kan hunden vise?
Hvorfor kan hunde få problemer med maven?
Hvad kan du selv holde øje med?
Hvad kan du gøre for at støtte hundens fordøjelse?
Og hvornår bør du kontakte dyrlægen?

Hvad er “sur mavesyre” hos hund?

Lad os begynde med mavesyren.

Mavesyre er helt nødvendig for hundens fordøjelse. Den hjælper blandt andet med at dræbe dårlige bakterier, nedbryde foderet og skabe de rette betingelser for fordøjelsesenzymerne.

Det er altså ikke mavesyren i sig selv, der er “forkert”.

Det, hundeejeren oplever som “sur mave”, kan i stedet være tegn på, at mavesækken eller den øvre del af fordøjelsessystemet er irriteret, eller at indhold fra mavesækken bevæger sig den forkerte vej.

Forskning i hundes mave-tarmkanal viser samtidig, at mavens pH og syreproduktion ændrer sig afhængigt af blandt andet, om hunden har spist eller er fastende. Mavesystemet er derfor langt mere dynamisk, end man måske lige skulle tro.

Det er derfor mere præcist at tale om symptomer på maveirritation eller problemer i den øvre del af fordøjelsen end bare at konkludere, at hunden har for meget mavesyre.

Hvilke symptomer kan hunden få?

Symptomerne kan være meget forskellige fra hund til hund.

Nogle hunde viser tydelige tegn, mens andre kun viser små ændringer i adfærden.

Det kan eksempelvis være:

at hunden slikker sig meget om munden
hyppige synkebevægelser
smasken
øget savlen
bøvsen eller hikken
uro omkring måltider
nedsat appetit
at hunden spiser meget langsomt
at hunden virker kvalm
opkast
gullig væske eller skum i opkastet
at hunden spiser græs
uro eller ubehag efter et måltid
at hunden har svært ved at finde ro
at hunden virker utilpas uden at man helt kan se hvorfor.

Et enkelt af disse tegn betyder naturligvis ikke nødvendigvis, at hunden har et problem med mavesyren.

Men når flere symptomer optræder igen og igen, synes jeg, det er værd at være opmærksom.

Hunden kaster gul væske om morgenen

Et af de mønstre, jeg ofte hører om fra hundeejere, er hunden, der kaster gullig væske eller skum op tidligt om morgenen.

Her taler man blandt andet inden for veterinærmedicinen om bilious vomiting syndrome, altså et syndrom med tilbagevendende opkast af galde.

I et studie af 20 hunde med denne problematik var det typiske billede netop tilbagevendende opkast af galde, ofte på et bestemt tidspunkt af dagen. Forskerne peger på, at tilbageløb af væske fra tolvfingertarmen til mavesækken kan være en del af mekanismen.

Det interessante er, at det ikke nødvendigvis betyder, at hunden producerer “for meget mavesyre”.

Det fortæller os snarere, at vi skal se på hele den øvre fordøjelse.

I det samme studie blev blandt andet hyppigere fodring og et sent aftenmåltid anvendt som en del af håndteringen hos nogle af hundene, og flere hunde oplevede bedring. Det var dog et mindre retrospektivt studie, så det kan ikke bruges som bevis for, at alle hunde med denne type symptomer skal fodres på samme måde.

Det er også vigtigt at se over hvad hunden får at spise, om foderet er af god kvalitet.

Hvorfor får hunden problemer med maven?

Der findes ikke én enkelt årsag.

Og det er faktisk noget af det vigtigste at forstå.

Når en hund gentagne gange viser tegn på kvalme, opkast eller ubehag, kan årsagen være mange forskellige ting.

Det kan blandt andet være:

Foderet

Et pludseligt foderskifte, bestemte ingredienser eller et foder, som hunden ikke fungerer godt på, kan påvirke fordøjelsen.

Måltidsrytmen

Nogle hunde ser ud til at fungere bedre med en mere stabil måltidsrytme, mens andre ikke har problemer med længere perioder uden mad.

Mave-tarmkanalens bevægelser

Mavesækken skal både modtage, bearbejde og tømme sit indhold. Hvis mavetømningen eller bevægelserne i fordøjelsessystemet ændres, kan det påvirke, hvordan hunden har det.

Tilbageløb

Indhold fra mavesæk eller tolvfingertarm kan bevæge sig tilbage mod steder, hvor det ikke normalt skal være. Reflux er blandt andet beskrevet hos hunde og kan give tegn som opstød/regurgitation, ubehag og øget savlen.

Irritation eller inflammation

Der findes forskellige former for gastritis og andre sygdomme i mavesækken hos hunde. Kronisk opkast bør derfor ikke automatisk forklares med “sur mave”.

Andre sygdomme

Og det er vigtigt: Symptomer fra maven kan være et tegn på noget helt andet. Derfor skal tilbagevendende symptomer altid tages alvorligt.

Stress og hundens fordøjelse

Jeg oplever også, at mange hundeejere fortæller, at problemerne kommer i perioder, hvor hunden er mere presset end normalt.

Det kan eksempelvis være i forbindelse med rejser, kennelophold, ændringer i hverdagen eller andre situationer, hvor hunden ikke er helt sig selv.

Det betyder ikke, at vi kan forklare alle maveproblemer med stress.

Men hundens fordøjelse arbejder ikke isoleret fra resten af kroppen. Mave-tarmkanalens bevægelser, sekretioner og funktion reguleres af et komplekst samspil mellem nervesystem, hormoner og fordøjelsesorganer.

Derfor giver det mening at se på hundens samlede hverdag, når man forsøger at forstå tilbagevendende maveproblemer.

Hvad kan du selv holde øje med?

Hvis din hund jævnligt viser tegn på “sur mave”, vil jeg anbefale, at du begynder at kigge efter et mønster.

Prøv eksempelvis at notere:

Hvornår kommer symptomerne?

Er det tidligt om morgenen? Efter et måltid? Om aftenen?

Hvor længe går der mellem måltiderne?

Kommer problemet især efter en lang pause uden mad?

Hvad har hunden spist?

Har du ændret foder? Får hunden nye godbidder, tyggeben eller rester fra bordet?

Hvordan er afføringen?

Er den normal, eller er der samtidig løs mave, meget luft eller andre ændringer?

Hvordan er hundens appetit og energi?

En hund, der ellers er glad, spiser normalt og har normal afføring, er et andet billede end en hund, der samtidig taber sig, bliver sløv eller mister appetitten.

En lille dagbog over symptomerne kan faktisk være rigtig nyttig. Den giver dig selv et bedre overblik – og kan samtidig give dyrlægen langt mere information, hvis hunden skal undersøges.

Kan man hjælpe hunden med en mere stabil måltidsrytme?

Hos nogle hunde kan en mere stabil foderrutine være en del af løsningen.

Det gælder især hunde, hvor symptomerne tydeligt ser ud til at hænge sammen med lange perioder uden foder.

I det tidligere nævnte studie af hunde med bilious vomiting syndrome blev hyppigere fodring og et sent aftenmåltid blandt de tiltag, der blev anvendt.

Men jeg synes, det er vigtigt ikke at gøre dette til en universel regel.

Der findes ikke én fodringsstrategi, der passer til alle hunde.

Hvis hunden gentagne gange kaster op eller virker utilpas, er det vigtigere at finde ud af, hvorfor det sker, end bare at forsøge at holde symptomerne nede.

Hvad med hundens fordøjelse som helhed?

Når jeg taler med hundeejere i Godebakterier, oplever jeg ofte, at fokus meget hurtigt bliver rettet mod mavesyren.

Men jeg synes, vi skal passe på med kun at fokusere på syren.

Fordøjelsen er et helt system.

Mavesækken, tyndtarmen, tyktarmen, fordøjelsesenzymer, galde, tarmens mikroorganismer og nervesystemet arbejder sammen.

Derfor giver det mening at spørge:

Hvordan fungerer hundens fordøjelse generelt?

Har den en stabil afføring?

Hvordan reagerer den på foderskift?

Har den meget luft i maven?

Er appetitten stabil?

Er der perioder med uro i maven?

Det samlede billede kan fortælle os langt mere end ét enkelt symptom.

Og det er også den tilgang, vi arbejder ud fra hos Godebakterier: Ikke bare at forsøge at “slukke” et symptom, men at se på hundens fordøjelse som en helhed.

Hvornår skal du kontakte dyrlægen?

Her vil jeg gerne understrege noget vigtigt.

Hvis din hund kaster op gentagne gange, har blod i opkast eller afføring, bliver sløv, ikke vil spise eller drikke, har tydelige smerter eller får en spændt/udspilet bug, skal du kontakte dyrlægen.

Det samme gælder, hvis hunden forsøger at kaste op uden at der kommer noget op. Det kan være tegn på en akut tilstand og kræver hurtig vurdering.

Du bør også få hunden undersøgt, hvis symptomerne bliver ved med at komme igen.

For det, der ligner “sur mave”, kan have mange forskellige årsager.

Forskning på området viser netop, at tilbagevendende opkast hos hunde ikke bør reduceres til én enkelt forklaring. I et studie af hunde med det, der blev betegnet som bilious vomiting syndrome, blev den oprindelige vurdering senere ændret hos nogle hunde, blandt andet fordi der blev fundet andre underliggende problemer.

Det er en vigtig påmindelse om, at symptomerne fortæller os at noget foregår – men ikke nødvendigvis hvad årsagen er.

Min vigtigste anbefaling til dig som hundeejer

Hvis din hund en sjælden gang kaster lidt gul væske op og ellers er glad, spiser, drikker og fungerer normalt, er der ikke nødvendigvis grund til panik.

Men hvis det bliver et mønster, ville jeg ikke bare acceptere, at “sådan er min hund”.

Begynd i stedet at observere.

Hvornår sker det?
Hvad har hunden spist?
Hvor længe har den været uden mad?
Hvordan er afføringen?
Hvordan er appetitten?
Og hvordan er hundens energi og adfærd?

For mig er det netop her, vi kan begynde at forstå hundens fordøjelse bedre.

En hund kan ikke fortælle os, at den har ondt i maven. Men den kan vise os det.

Og jo bedre vi bliver til at læse de små signaler, jo bedre mulighed har vi for at reagere på dem i tide.

Kilder og videre læsning

Hvis du gerne vil læse mere om emnet, er disse forskningsartikler gode steder at starte:

Bilious Vomiting Syndrome in Dogs: Retrospective Study of 20 Cases (2002–2012)
Et interessant studie om hunde med tilbagevendende galdeopkast og forskellige behandlingsstrategier.

Gastro-oesophageal reflux disease in 20 dogs (2012 to 2014)
Studie af hunde med gastroøsofageal reflux og deres kliniske symptomer, blandt andet regurgitation, ubehag og øget savlen.

Effects of ranitidine, famotidine, pantoprazole, and omeprazole on intragastric pH in dogs
Et studie, der undersøger mavesyre og effekten af forskellige syrehæmmende lægemidler hos hunde. Det er interessant, fordi det viser, hvor dynamisk hundens mavesyre og pH er.

Canine Gastric Pathology: A Review
En oversigtsartikel om sygdomme og forandringer i hundens mavesæk.

Canine gastritis
En veterinær faglig gennemgang af gastritis hos hunde og de forskellige mulige årsager til opkast og nedsat appetit.

Jeg anbefaler især at søge artiklerne frem via PubMed, hvor du kan læse abstractet og finde DOI samt eventuelle links til hele artiklen.

Vil du vide mere om hvordan du kan optimere din hunds mave og tarmsystem er du varmt velkommen til at kontakte Godebakterier.

Syntes du den her artikel var interessant så del den gerne med dine hundevenner.

Del