SPAR 20% på ONLYGOODHORSE brug rabatkoden

GRAESIND2024

Gælder ikke mega og maxi pakken

Tilbage til webshop

Muk på hest - årsager, forebyggelse og behandling

    Skrevet af Madeleine Broman Toft, 20 november 2023

Efteråret er smukt, men det har på det seneste også medført store mængder regn og mudder, hvilket kan resultere i muk. Dette er en kæmpe frustration for mange hesteejere, da det kan være svært at få bugt med. I denne artikel vil jeg derfor komme ind på, hvad forskning siger om årsagerne til, at muk opstår, og hvad forskere på området samt dyrlæge har fundet ud af i forhold til at bekæmpe og behandle muk. Muk er nemlig ikke kun irriterende; det skal tages alvorligt, da det kan udvikle sig til en kronisk lidelse, hvis det ikke behandles.




Muk på heste: En dybdegående forståelse

Muk er ikke en sygdom, men snarere et symptom på hudirritation. Primært findes det under kodens bøjning og på benene. Det begynder som skæl og udvikler sig til små skorper på benet.


Hvad er årsagen til muk på hest?

Bag muk ligger altid en årsag, og forskning indikerer flere faktorer, der kan bidrage til dette problem. Dårlige bakterier, svampe, allergi, mider og små skader i huden er nogle af de ting, som forskerne har identificeret som årsagerne til muk. Nedenstående nævnes årsagerne i bogstavsorden og ikke i rækkefølge for hyppighed, da der ikke findes statistik over, hvad den primære årsag er.

  1. Chorioptes bovis:
    • En mide, også kendt som ben-skab, foretrækker heste med lange hår på benene, men kan også angribe dem med kort hår. Aktiv om vinteren trives den i fugtige forhold, forværret af dårlig hygiejne (Aufox et al., 2018Knottenbelt, 2009).
  2. Bakterier:
    • Forskning viser, at muk kan skyldes ikke bare én, men en stor variation af bakteriearter. Læs mere om dette længere ned i artiklen.
  3. Dermatophilosis congolensis:
    • En bakterie, der forårsager hudbetændelse, også kendt som regneksem. Trives under fugtigt og regnfuldt vejr, kendetegnet ved små knuder på kroppen, ikke specifikt på ben og kodled (Amor et al., 2012). Nogle forskere anser denne bakterie for at være en hyppig årsag til muk (Yu, 2013), mens andre som Colles et al. (2010) mener, at der er lidt forskning, der understøtter den konklusion.
  4. Fotosensibilisering:
    • Hestens reaktion på lys, som forårsager skader i huden, udløst af planter som f.eks. fugtig Alsikekløver eller svampetoksiner, der også kan skade leveren.
  5. Leukocytoklastisk vaskulitis:
    • En betændelse i blodkarrene, bliver også nævnt som en mulig årsag til muk.
  6. Sygdomsfremkaldende mikroorganismer:
  7. Svampe:
    • Hos sunde heste kan svampen Malassezia findes som en del af den normale mikroflora på huden uden at forårsage problemer. Problemer opstår dog, når der sker en overvækst af disse svampe, hvilket kan bidrage til udviklingen af hudproblemer som muk. Dermatofytos (ringorm) er en hudsvamp, som også har vist sig at være en kilde til muk. Ringorm er en svamp, der let kan smitte (Sellon & Long, 2014SVA, 2012).
  8. Trombiculos (kvalster):
    • Muk kan blive forårsaget af kvalsteren Trombicula alfreddugesi, hvis larver invaderer huden.
  9. Ydre trauma:
    • Muk kan opstå efter sår eller skader på huden omkring benene.



Forskningsresultat: Mangfoldighed af bakterier ved muk

I en britisk studie, der omfattede test af 12 heste for muk, blev der gjort bemærkelsesværdige fund. På trods af fraværet af parasitter og dermatofytter (hudsvampe) blev bakterieprøverne en kilde til indsigt i kompleksiteten af mukproblematikken (Colles et al., 2010). Studiet viste en betydelig variation i bakteriefloraen hos de testede heste, hvilket indikerer, at muk ikke kun skyldes én specifik bakterieart. Snarere viser resultaterne, at muk kan udløses af flere forskellige bakteriearter, der arbejder i kombination. Dette skaber en kompleks situation, hvor behandling og forebyggelse skal tage højde for mangfoldigheden af mikroorganismer.

Desuden viste nogle af bakterierne resistens mod visse antibiotika, hvilket understreger udfordringerne ved at behandle muk effektivt. Denne resistens kan gøre traditionel behandling mindre effektiv og kræver derfor en mere nuanceret og tilpasset tilgang. Resultaterne fra denne britiske studie understreger vigtigheden af en differentieret forståelse af muk, hvor forskellige bakteriearter kan spille en rolle i udviklingen og vedligeholdelsen af denne hudlidelse. Dette komplekse samspil kræver, at man ser på helheden ved behandling og sætter stor fokus på, at hesteejere arbejder forebyggende for at sikre den bedst mulige sundhed for hesten.

Efter denne gennemgang af årsager til muk kan vi konkludere, at muk er komplekst, og det er ikke bare lige til at finde årsagen. Det kræver en grundig undersøgelse af hesten for at komme frem til en effektiv behandling, og det bedste vil være at arbejde med at forebygge problemet muk.


Hestens leve-miljø: en vigtig faktor i mukforebyggelse og behandling

Når vi taler om muk hos heste og behandling af muk hos heste, er det afgørende at rette opmærksomheden mod hestens leve-miljø, herunder både fold og boks. Forskning understreger nemlig vigtigheden af at se på hestens daglige miljø (Sellon & Long, 2014) for at komme problemet til livs.

Drænet fold og fokus på hygiejne i boksen

Efterårs- og forårsperioder med vådt vejr og mudder skaber ideelle betingelser for muk, især hvis hesten opholder sig i fugtige omgivelser i længere perioder. Regelmæssig rengøring af boksen, fjernelse af våd strøelse og sikring af, at hesten ikke står i vådt mudder, er afgørende for at reducere risikoen for muk. En godt drænet fold, hvor hestepærer fjernes dagligt, og en boks med ordentlig ventilation og ren strøelse, kan være med til at skabe et miljø, der er mindre tilbøjeligt til at fremme dårlige bakterier og mikroorganismer (SVS, 2013; Scott & Miller, 2011).

Dette kan du gøre for at forbedre forholdene på fold og i boks

Der er flere tiltag, du kan gøre for at give din hest bedre forhold i dens leve-miljø. Dette vil ikke kun påvirke risikoen for, at hesten udvikler muk, men også have en positiv indvirkning på hestens hove, sener, led samt mave- og tarmsystem. Derfor kan de udgifter, det medfører at forebygge problemet, ofte betale sig i det lange løb.

Dræning af hestefolden

Det optimale ville være at dræne den fold, som hesten/hestene bruger om vinteren. Dette er dog ofte en større udgift og måske ikke muligt. Det, man så må se på, er, hvordan man kan forbedre forholdene der, hvor hesten bruger meget af sin tid. Et oplagt sted at forbedre jordforholdene er rundt om spise- og sovepladsen (hvis hesten går i løsdrift) samt der, hvor hesten har sin ud- og indgang til folden. Hvis det ikke er muligt at dræne, findes der i dag andre løsninger som muddermåtter, der kan lægges ud på folden. På den måde kan hove og ben blive fri for at stå i mudder.

Fremme de gode bakterier på fold og i boks

En effektiv metode til at bekæmpe dårlige bakterier på folden er at spraye Microferm, som er en miljøvenlig og naturlig blanding, der indeholder Effektive Mikroorganismer (EM) og gode bakterier. Dette gøres fem gange om året og kan intensiveres i perioder med dårligt vejr. Når du sprayer med Microferm, er der større mulighed for, at de gavnlige bakterier kommer i overtal, så de kan udkonkurrere de uønskede mikroorganismer og bakterier. Dette fører til en reduktion af dårlige bakterier, samtidig med at hestens vitalitet og immunforsvar styrkes.

Microferm med effektive mikroorganismer (EM®) sprayes også med fordel i boksen på strøelsen, hvilket resulterer i en reduktion af ammoniakproduktionen. I kombination med Vulkamin, et naturligt stenmel med stærk bakteriedæmpende virkning, forbedres hygiejnen i boksen. Læs mere om, hvordan du opnår god hygiejne i hestens boks her: Om ekoboks.

Microferm og Vulkamin er to helt naturlige og miljøvenlige produkter, uden nogen form for kemikalier. Faktisk bidrager disse to produkter også til jordforbedring, når strøelsen kommer ud på marken.


Hestens hud og immunforsvar: Afgørende elementer i mukforebyggelse

Hudens rolle som en beskyttende barriere mellem hesten og dens omgivelser er afgørende. Huden er ikke blot effektiv som en fysisk barriere, den har også egne mekanismer til at bekæmpe bakterier og svampe (Scott & Miller, 2011).

Hesten har et indre og et ydre immunforsvar, som samarbejder. Det ydre immunforsvar omfatter blandt andet huden og slimhinderne samt sekreter som sved, spyt, tårer og mavesyre. Det indre immunforsvar omfatter de hvide blodlegemer, der aktiveres ved infektioner, sår eller forbrændinger.

Hvis hud og slimhinder er intakte (uden skader), har dårlige bakterier og andre negative mikroorganismer svært ved at trænge ind i hestens krop. Dog fungerer en skade i huden eller slimhinden som en åben dør for uønskede bakterier. Hvor en lille rift kan derfor bidragende årsag til at hesten får muk.

En tør og sund hud fungerer som en naturlig barriere, da dårlige bakterier og svampe har svært ved at trives i et sådant miljø. Huden har en naturlig bakterieflora, der producerer fettsyrer, som udskilles med talg fra talgkirtlerne. Disse fedtsyrer har antibakterielle egenskaber, og hudens pH-værdi på omkring 5,5 skaber en miljømæssig ulempe for mange bakterier (Scott & Miller, 2011Ericson & Ericson, 2009).

Faktorer som temperatur, fugtighed og hårsækkeområder på hesten kan påvirke hudens bakterieflora. Ved at forstå disse faktorer kan man skabe et miljø, hvor dårlige mikroorganismer har svært ved at etablere sig. Huden bliver således mindre indbydende for dårlige bakterier og svampe, der trives, når huden er fugtig (Ericson & Ericson, 2009; Stashak & Theoret, 2008).

I tilfælde af muk er det afgørende at forstå, at nedsat immunforsvar kan gøre huden mere sårbar over for infektioner.

Styrk hudens immunforsvar

For at styrke hestens immunforsvar på huden er det væsentligt at skabe et miljø, der fremmer tørhed, hygiejne og optimal hudpleje.

​Dette indebærer:

  • Ikke børste hestens ben når de er våde
  • Regelmæssig rengøring og tørring af hestens ben
  • Undgå gamasher, boots, klokker, bandager og andet udstyr som ikke sider korrekt eller er beskidt
  • Brug EM SkinCare for at tilføre gode bakterier til huden
  • Blødgør huden med en fed creme i og våde og tørre perioder.

Gennem en kombination af disse faktorer kan man bidrage til at forebygge muk og opretholde hestens hud i en sund tilstand.


Om SkinCare

Ved at spraye hestens pels med EM SkinCare tilfører du effektive mikroorganismer og gode bakterier til hestens hud. EM SkinCare består af en blanding af 80 aktive mikroorganismer. EM Skin Care hjælper med at fremme den naturligt forekommende sunde mikroflora på huden for at hæmme væksten af dårlige svampe og bakterier. EM SkinCare kan bruges dagligt på hele hesten eller på udsatte områder som ben og kodebøjning. EM SkinCare er helt naturlig og indeholder ingen kemikalier eller forbudte stoffer.


Behandling af muk hos heste

For at beskytte din hest mod muk og fremme dens hud- og immunsystem er det vigtigt at vedtage en god strategi. Derudover er det vigtigt at behandlingen i tide, hvis hesten viser tegn på muk. Du kan forsøge at behandle muk selv, men hvis der ikke ses forbedring efter få dage, bør du kontakte din dyrlæge for konsultation. Hvor hurtigt, hvormed der gribes ind med korrekt behandling, har stor betydning for resultatet.

Hvad virker? Forskere og dyrlægers anbefalinger til behandling af muk hos heste

Da der er mange forskellige faktorer, der kan forårsage muk hos heste, er det ikke muligt at give en fast opskrift på, hvordan man selv kan behandle hesten, når den er ramt af muk.

Dyrlægen er den bedste person til at fastslå årsagen (hvis det er muligt) og give den optimale behandling, Denne artikel vil imidlertid undersøge anbefalede behandlinger i begyndelsen af udbruddet, især når bakterier er involveret. Først vil jeg præsentere, hvad forskere har konkluderet er effektivt mod muk, og derefter vil jeg se på, hvilke behandlinger nogle dyrlæger anbefaler som den bedste strategi ved behandling af muk.

Ved angreb af mider kræves der professionel behandling, så hvis din hest har begyndende rødme i huden, skorper og hesten klør samt står og stamper med benene. Kontakt dyrlægen med det samme for at få diagnosticeret og behandlet problemet.

Behandling af Muk hos Heste: Anbefalinger fra forskere

Forskere har identificeret flere afgørende elementer i behandlingen af muk. En nøglefaktor er beskyttelse af kodebøjningen ved at opretholde et tørt miljø uden bandager, hvilket anses for at være den mest effektive behandling (Yu, 2013).

Regelmæssig rengøring, herunder tørring, spiller også en central rolle. Det er dog vigtigt, at huden ikke beskadiges, da yderligere åbninger i huden kan forværre tilstanden. Derfor bør børstning eller gnubning af hestens pels og hud med et håndklæde undgås; i stedet anbefales det at duppe pels og hud forsigtigt tørre. Udstyr og håndklæder skal holdes adskilt og må ikke bruges på andre ben, og de skal rengøres hyppigt.

Ifølge Sveriges Veterinärmedicinska Sällskap (2013) anbefales en blanding af alkogel, medicinsk honning , 1% hydrogenperoxidcreme og 0,4 % tennfluorid, som skal smøres på det berørte område.

Når huden bliver tør og revner, skabes en mulighed for, at bakterier lettere kan trænge ind, hvilket kan forværre bakterieinfektionen. For at undgå tørhed og revner er det essentielt at blødgøre det berørte område, og en blødgørende effekt med en fed salve er derfor ønskelig i behandlingen.

Brug af en blødgørende salve, der indeholder antibakterielle ingredienser. Salven bør påføres to gange dagligt, enligt Sellon & Long (2014). Eventuel væske skal dog først skylles væk med en natriumklorid skyllevæske med en koncentration på 9 g natriumklorid, inden andre midler anvendes, anbefaler Scott & Miller (2011).

Sveriges Veterinärmedicinska Sällskap (2013) foreslår yderligere, at skorper bør opløses med salicylsyrevaselin mindst 30 minutter før vask i stedet for at blive revet af. Dette er for at undgå smerte og reducere inflammationen i huden. Denne fremgangsmåde muliggør bedre adgang til dybtliggende bakterier under vask og fremmer samtidig hudreparationen (Shultz & Capion, 2013).

Behandling af muk hos heste: Anbefalinger fra dyrlæger

Dette afsnit præsenterer et uddrag af anbefalinger fra forskellige heste-dyrlæger i Danmark

Anbefaling fra Vet-gruppen:

  1. Fjern skorperne: Ved muk dannes der skorper på huden på piberne og i kodebøjningerne. Under disse skorper trives bakterierne, og for at behandlingen kan virke, er det vigtigt at få pillet disse skorper af. Hvis benet/benene ikke er hævet, og hesten ikke viser tydelige tegn på smerte eller udvikler feber, kan du behandle hesten selv.
  2. Vask og fjern flere skorper: Behandlingsforslaget er at vaske benet/benene med en klorhexidin-holdig sæbe, f.eks. Mediscrub, der fås på apotekerne. Dette gøres ved at benene gøres våde og sæbes ind, hvorefter man lader sæben sidde og virke i 10-15 min. I denne periode skal man forsøge at nulre og kradse [forsigtig så du ikke ødelægger huden] skorperne væk.
  3. Skyl og tør godt: Derefter skylles benene med rigeligt rent vand og tørres grundigt, gerne med hårtørrer.
  4. Fjern overskydende hovskæg: Ved heste med langt hovskæg kan det være en fordel at klippe hovskægget.
  5. Smør med zinksalve og honning: Når benene er tørre, skal de angrebne hudområder smøres med en blanding af zinksalve og honning. Zinksalve, som bruges til babynumser, kan købes på apoteket, i matas og i supermarkedet.

Opskrift på salve: Denne blanding laves ved at blande 1 dl zinksalve og 1 spsk. honning grundigt, f.eks. ved at blande ingredienserne i en skål, der er placeret i en større skål med varmt vand (et vandbad).

Kilde: Vetgruppen

Behandling: Vask, vask og atter vask

  1. Ved mistanke om muk igangsæt et forløb med vask af hestens ben. Optimalt bør du vaske 2-3 gange om ugen med et produkt med desinficerende effekt, såsom klorhexidin eller hibiscrub.
  2. Smør et tykt lag vaseline på skorper, hvis hestens krop har dannet det.
  3. Fjern efterfølgende skorpen forsigtigt uden at der går hul på hestens ben.

Kilde: Dyrlæge Helle Daalsgaard

Alternative behandlingsmetoder:

  1. Brug PoralD shampoo for at rense og vedligeholde/genoprette en hygiejnisk pels og hud. Shampoo’en er pH-neutral og bakteriedræbende, svampedræbende og virucidal og kan bruges til vask af inficerede områder et par gange om ugen. Eller Brug LimePlus shampoo, hvis det er konstateret ektoparasitter (skabmider) og/eller svampeinfektion. Shampoo’en har god keratolytisk effekt og kan bruges til vask af inficerede områder. 100 ml. LimePlus blandes op i 4 L. vand og fordeles på områderne. Herefter skal den tørre ind og IKKE skylles af.
  2. Brug Muddy Marvel Barriere Creme, trin 3. Denne creme kan bruges dagligt efter at benet er vasket og tørret. Cremen danner en åndbar og vandfast barriere, som holder huden smidig og elastisk. Dermed nedsætter den risikoen for yderligere brud på hudbarrieren og fremmer helingen i området.

Kilde: Tvingstrup Dyreklinik

Andre behandlingsmetoder:

  1. Smør mukken ind i Salicyl-Vaselin i 20-30 min. Dette opbløder blidt skorperne. Tør derefter forsigtigt løse skorper væk med et RENT håndklæde. Undgå at kradses/pilles i skorperne for at undgå skade på huden og yderligere infektion.
  2. Fugt benet let og gnub med 4% klorhexidin shampoo eller benzoyl-peroxid shampoo. Lad det sidde i 10-20 min. og tør af med et fugtigt håndklæde. Undgå store mængder vand.
  3. Påfør et lag alkogel og lad benet tørre.
  4. Til sidst smøres med honningsalve.

Kilde: Heste-dyrlægen.dk

Anbefalinger fra Hestepraksis Nord:

  • Sørg for, at hesten står tørt og rent.
  • 1-2 gange ugentligt smøres med fx Equimyl (blødgørende og keratinolytisk effekt). Lad denne sidde i cirka 1 time og forsøg her efter forsigtigt at nulre skorper af. Det er under skorperne, at bakterierne vokser, men det er vigtigt at fjerne dem yderst forsigtigt.
  • Vask med en klorhexidin-sæbe beregnet til huden. Lad denne sidde i 5-10 minutter og skyl af. Lad benet tørre grundigt og dup med et rent håndklæde. Herefter kan smøres med en barriere creme.
  • Dagligt anbefales at spraye med Efficlean samt påsmøring med barrierecreme, når området er tørt.

Kilde: Hestepraksis Nord

Forebyggelse er nøglen til at holde muk i skak

Når det drejer sig om muk, er den mest effektive at forhindre, at den overhovedet opstår. Ved at træffe de rette forholdsregler for at beskytte din hests hud og immunforsvar, kan du bidrage til at sikre dens trivsel, især i efteråret og andre fugtige perioder.

Godebakterier tilbyder en række produkter, der kan indgå i din strategi for effektivt at opretholde en sund hud og fremme god hygiejne i strøelse og i stalden. De er følgende produkter:

EM SkinCare: En unik hudplejeløsning, beriget med effektive mikroorganismer og gavnlige bakterier, der aktivt bekæmper ubalance forårsaget af dårlige bakterier. Dette 100% naturlige produkt fremmer en sund mikroflora og er ideelt til håndtering af forskellige hudproblemer.

Microferm: Ved anvendelse af Microferm i hestens boks tilføres effektive mikroorganismer (EM®) til strøelsen, hvilket resulterer i en reduktion af ammoniakproduktionen og dårlige bakterier. Dette bidrager til at mindske luftvejs- og hovproblemer for hesten samtidig med, at der tiltrækkes færre fluer til stalden. Microferm kan også bruges til at forbedre sammensætningen af gode bakterier ude på folden. Microferm er helt miljøvenlig og du gør rent faktisk noget godt for naturen når du sprøjter din fold med Microferm.


Wipe & Clean: En probiotisk rengøringsløsning til udstyr som gamacher, dækken, underlag samt foderkrybbe og vandkop. Dette produkt indeholder gavnlige bakterier og effektive mikroorganismer og er ideelt at bruge som shampoo for at tilføre gode bakterier til hestens hud. Wipe & Clean er en nøglekomponent i opretholdelsen af et rent og sundt miljø for din hest. Wipe & Clean findes også som en koncentreret udgave i 2L bag in box


Konsultere en dyrlæge

Hvis hesten allerede er hårdt angrebet af muk, eller hvis du er usikker på, hvordan du bedst håndterer det, er det altid en god idé at konsultere din dyrlæge for rådgivning og behandling. Har du spørgsmål om hvordan du kan arbejde effektivt for at forebygge muk er du varmt velkommen at kontakte Godebakterier.


Syntes du denne artikel var brugbar så dele den gerne med dine hestevenner. Del her



Dette artikel er delvis blevet baseret på det fine arbejde som Annikki Tållheden har gjort i sin student rapport: Nursing care of equine pastern dermatitis to avoid unjustified use of antibiotics, Swedish University of Agricultural Sciences Department of Animal Environment and Health 2014. 


Udtalelserne i denne artikel bør ikke bruges til at diagnosticere, helbrede eller forebygge nogen sygdom. Oplysningerne er kun til uddannelsesmæssige formål og er ikke beregnet til at erstatte rådgivning fra en fuldt kvalificeret dyrlæge. Søg altid veterinær for rådgivning og behandling af ethvert sundhedsproblem, som dit dyr har.

Abonner på vores informationsbrev

Vil du have mere information om, hvordan du på bedste måde kan holde dit dyr sund og rask? Tilmeld dig vores informationsbrev. Som abonnent modtager du også eksklusive tilbud på tilskudsprodukter, der er nøje udvalgt til at støtte en sund mave og tarmfunktion hos din hest. Du kan tilmelde dig nedenfor.

Ved tilmelding modtager du en rabatkupon med 10% rabat, som du kan benytte i vores webshop.

TRUSTPILOT