Kolik hos heste – forstå årsagerne og lær at forebygge

    Skrevet af Madeleine Broman Toft, 18 november 2025

Når græssæsonen slutter, flyttes mange heste fra store grønne folde til mindre vinterfolde eller bokse. Bevægelsen falder, væskeindtaget mindskes, og hestes foderplan ændres fra at bestå af frisk græs med mælkesyrebakterier (gode bakterier) til tørt hø eller wrap uden naturligt indtag af mælkesyrebakterier.

Disse ændringer lyder måske uskyldige – men for hestens følsomme fordøjelsessystem kan de være en udfordring.

Ifølge studier (Kaneene et al., 1997; Hudson et al., 2001) er kolik fortsat en af de mest almindelige dødsårsager hos heste. I Sverige viser statistik fra Agria Dyreforsikring, at kolik er årsag til hver tredje aflivning af heste (Egenvall et al., 2008).


Vidste du? 

En hest, der én gang har haft kolik – især hvis man ikke er opmærksom på ændringer i hestens foderplan, og det ikke bliver håndteret korrekt – har større risiko for at få kolik igen.


Hvad er kolik egentlig?

Kolik er ikke én specifik sygdom, men et symptom på smerte i bughulen.
Årsagen kan være alt fra gas og forstoppelse, belastning af orm i tarmen, mavesår til infektion eller tarmvred. Nogle tilfælde er milde og går over hurtigt – andre kan være livstruende på få timer.


Hestens fordøjelse – et fintunet system

Hestens fordøjelsessystem er udviklet til konstant bevægelse og kontinuerlig fodring.
Det mest naturlige for en hest er at op til 20 timer i døgnet, gå og indtager små mængder fiberrigt foder løbende. Det holder tarmens mikroorganismer i balance, dvs. at mælkesyrebakterierne – de “gode” bakterier – trives. Når mælkesyrebakterierne trives, vil de formere sig og kan dermed bekæmpe de “dårlige” bakterier i tarmen. På den måde holdes antallet af de dårlige bakterier lavt.

Når vi mennesker ændrer på hestens ”naturlige måde at leve” – ved at give større måltider, mindre bevægelse eller pludselige foderskift – bliver mikrofloraen forstyrret. Det er her, mange kolikproblemer opstår.



Billedet viser mælkesyrebakterier hentet fra en sund hests tarm – sådan som bakterierne ser ud under mikroskopet.

Disse mælkesyrebakterier hedder Lactiplantibacillus plantarum og findes naturligt i alle hestes tarme. Hos nogle heste kan der dog være for få af disse gavnlige mikroorganismer.


Mælkesyrebakterier – de usynlige beskyttere

I hestens tyktarm lever milliarder af bakterier, som tilsammen kaldes tarmfloraen eller mikrofloraen.


Mælkesyrebakterier har flere vigtige opgaver som:

  • Hjælper med at nedbryde fibre og producere energi
  • Holder tarmens pH stabil
  • Udkonkurrerer skadelige bakterier
  • Støtter immunforsvaret


Men disse bakterier er meget følsomme. Stress, medicin (som antibiotika), foderskift, for meget sukker og dårlig foderkvalitet kan dræbe store dele af dem. Når antallet af mælkesyrebakterier falder, opstår ubalancer og fejlgæring – og risikoen for kolik stiger markant.


Forskning viser, at en stabil tarmflora er afgørende for hestens generelle sundhed – ikke kun for fordøjelsen, men også for immunforsvaret, energiniveauet og mental trivsel.




Du er varmt velkommen at kontakte Godebakterier hvis du har spørgsmål til dette emne. 


De mest almindelige årsager til kolik

1. For lidt væske

    Tørre tarme betyder langsommere passage af foder. Det kan føre til forstoppelse.
    Forskning viser at heste drikker mere, hvis de tilbydes lunkent vand i koldt vejr – og når vandet er rent og friskt.


    2. Hurtige foderskift

    Når foderet ændres brat får mælkesyrebakterierne et chok, og mange af de gode bakterier dør.
    Skift altid foder langsomt over 10–14 dage. Undgå pludselige skift fra græs til hø, eller omvendt og mellem to forskellige kraftfoder. Det er en god idé at tilføje mælkesyrebakterier ved foderskift.


    3. For lidt bevægelse

    Hesten og dens fordøjelse er som nævnt lavet til at være i bevægelse. Hestens tarme bevæger sig i takt med dens krop.
    For lidt bevægelse = langsom fordøjelse.
    For meget intensiv træning uden væske og korrekt fodring => stresset fordøjelse.
    Balance er nøglen.


    4. Stress

    Transport, nye omgivelser, ændret rutine eller nye foldkammerater øger udskillelsen af stresshormonet kortisol, som hæmmer tarmaktiviteten og ændrer bakteriebalancen (Raidal et al. 2025)

    Hold faste rutiner og introducér forandringer gradvist. Understøtte tarmens bakteriebalance ved at tilføje mælkesyrebakterier når hesten møder nye miljøer og udfordringer.


    5. Parasitter og toksiner

    Strongylider og andre indvoldsparasitter kan beskadige tarmvæggen.
    Desuden kan svampe og toksiner i wrap eller hø forstyrre mikrofloraen.
    Undgå alt foder, der lugter muggent, har hvide pletter eller støver.


    Tegn på kolik – lær at reagere i tide

    Her kommer nogle af de symptomer som du skal holde øje med, og kontakte dyrlægen hvis hesten viser: 

    • Hesten kigger mod sin bug
    • Skraber med forhovene eller ruller
    • Sveder, virker rastløs
    • Har nedsat appetit og afføring
    • Øget puls og vejrtrækning


    Vent aldrig og se tiden an! Kolik kan udvikle sig fra mild til alvorlig på under en time. Kontakt din dyrlæge.  


    Hvad skal du gøre, hvis din hest får kolik?

    1. Ring straks til dyrlægen – forklar symptomerne.
    2. Hold hesten i rolig bevægelse – gå stille rundt med den.
    3. Fjern foder og vand, indtil dyrlægen ankommer.
    4. Observer og noter – hvornår begyndte symptomerne, og hvor kraftige er de?


    Forebyggelse – din bedste behandling


    ✅ Vand: Altid friskt, rent vand tilgængelig og gerne lunkent i vinterperioden.
    ✅ Foder: Stråfoder af høj kvalitet – mindst 1,5–2 kg tørstof per 100 kg hest. Små portioner ofte i gennem hele døgnet er det optimale. 
    ✅ Langsom tilvænning: Alle foderskift bør tage 10–14 dage. Nogle ganger længere tid hvis det er tilvænning til græs. 
    ✅ Tarmpleje: Tilføj loppefrøskaller månedligt, hvis hesten går på sandfold.
    ✅ Mælkesyrebakterier: Støt tarmfloraen med tilskud af naturlige mælkesyrebakterier, ved stress, sygdom, tegn på dårlig mave, foderskift og andre udfordringer.
    ✅ Bevægelse: Giv daglig foldtid og fri bevægelse.
    ✅ Rutiner: Hold faste fodrings- og foldtider.
    ✅ Parasitter: Få lavet gødningsprøver regelmæssigt.


    Et sundt tarmsystem – et sundt sind

    Kolik er og bliver en alvorlig tilstand, men den går at forebygge langt hen af vejen.

    Ved at forstå, hvordan foder, bakterier, vætske, bevægelse og stress hænger sammen, kan du forebygge langt de fleste tilfælde.

    En sund tarmflora giver ikke bare færre kolikanfald – den giver også bedre energi, stærkere immunforsvar og en gladere hest.


    Syntes du den her artikel var intressant så del den gerne med dine hestevenner og veninder. 




    Udtalelserne i denne artikel bør ikke bruges til at diagnosticere, helbrede eller forebygge nogen sygdom. Oplysningerne er kun til uddannelsesmæssige formål og er ikke beregnet til at erstatte rådgivning fra en fuldt kvalificeret dyrlæge. Søg altid veterinær for rådgivning og behandling af ethvert sundhedsproblem, som dit dyr har.

    Abonner på vores informationsbrev

    Vil du have mere information om, hvordan du på bedste måde kan holde dit dyr sund og rask? Tilmeld dig vores informationsbrev. Som abonnent modtager du også eksklusive tilbud på tilskudsprodukter, der er nøje udvalgt til at støtte en sund mave og tarmfunktion hos din hest. Du kan tilmelde dig nedenfor.

    Ved tilmelding modtager du en rabatkupon med 10% rabat, som du kan benytte i vores webshop.